| Men jeg vil spejde efter Herren. Jeg venter på, at Gud vil redde mig, for jeg er sikker på, at han hører min bøn. | Men jeg vil skue ud efter Herren, jeg vil bie efter min Frelses Gud; min Gud vil høre mig. |
| Der findes ingen Gud som dig, du tilgiver den rest, der er tilbage af dit ejendomsfolk. Du kan ikke være vred for evigt, men elsker at vise din trofaste kærlighed. | Hvo er en Gud som du, der borttager Misgerning og gaar Overtrædelse forbi for det overblevne af sin Arv? han holder ikke fast ved sin Vrede evindelig, thi han har Lyst til Miskundhed. |
| Nej, menneske, du har fået at vide, hvad der er godt, hvad Herren forlanger af dig: Du skal gøre det rette i trofast kærlighed, og altid være villig til at vandre med Herren. | Han har kundgjort dig, o Menneske! hvad godt er, og hvad Herren kræver af dig: Kun det at gøre Ret og at elske Miskundhed og at vandre ydmygelig med din Gud. |
| Du vil igen se i nåde til os og tilgive os alle vores synder, ja, kaste dem i havets dyb. | Han skal atter forbarme sig over os, han skal træde vore Misgerninger under Fødder; og du skal kaste alle deres Synder i Havets Dyb. |
| Du Betlehem-Efrat, du er kun en lille landsby i Juda, men fra dig skal en hersker udgå, som skal lede Israels folk på mine vegne. Hans oprindelse fortaber sig i fortiden. | Og nu, Bethlehem Efrata, liden til at være iblandt Judas Tusinder! af dig skal udgaa mig een til at være Hersker over Israel, og hans Udgange ere fra fordum, fra Evigheds Dage. |
