- 1. Mosebog 1
- 1. Mosebog 2
- 1. Mosebog 3
- 1. Mosebog 4
- 1. Mosebog 5
- 1. Mosebog 6
- 1. Mosebog 7
- 1. Mosebog 8
- 1. Mosebog 9
- 1. Mosebog 10
- 1. Mosebog 11
- 1. Mosebog 12
- 1. Mosebog 13
- 1. Mosebog 14
- 1. Mosebog 15
- 1. Mosebog 16
- 1. Mosebog 17
- 1. Mosebog 18
- 1. Mosebog 19
- 1. Mosebog 20
- 1. Mosebog 21
- 1. Mosebog 22
- 1. Mosebog 23
- 1. Mosebog 24
- 1. Mosebog 25
- 1. Mosebog 26
- 1. Mosebog 27
- 1. Mosebog 28
- 1. Mosebog 29
- 1. Mosebog 30
- 1. Mosebog 31
- 1. Mosebog 32
- 1. Mosebog 33
- 1. Mosebog 34
- 1. Mosebog 35
- 1. Mosebog 36
- 1. Mosebog 37
- 1. Mosebog 38
- 1. Mosebog 39
- 1. Mosebog 40
- 1. Mosebog 41
- 1. Mosebog 42
- 1. Mosebog 43
- 1. Mosebog 44
- 1. Mosebog 45
- 1. Mosebog 46
- 1. Mosebog 47
- 1. Mosebog 48
- 1. Mosebog 49
- 1. Mosebog 50
| I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var øde og tom, og urdybet lå hen i totalt mørke, men Guds Ånd svævede over de mørke vande. | I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden. Og Jorden var øde og tom, og der var Mørke oven over Afgrunden, og Guds Aand svævede oven over Vandene. |
| Skaberværket var nu fuldført, og Gud hvilede på den syvende dag. Han velsignede den og indviede den til hviledag. | Og Gud velsignede den syvende Dag og helligede den; thi paa den hvilede han fra al sin Gerning, som Gud skabte og gjorde. |
| Derpå sagde Gud: „Det er ikke godt for Adam at være alene. Jeg vil give ham en livsledsager, der passer til ham.” | Og Gud Herren sagde: Det er ikke godt, at Mennesket er ene, jeg vil gøre ham en Medhjælp, som skal være hos ham. |
| Da skabte Gud to mennesker, som lignede ham. De blev skabt som mand og kvinde. | Og Gud skabte Mennesket i sit Billede, han skabte det i Guds Billede; Mand og Kvinde skabte han dem. |
| Så sagde Gud: „Der skal blive lys!” og så var der lys. | Og Gud sagde: Der vorde Lys; og der blev Lys. |
| Jeg har sat min regnbue i skyerne. Den er tegn på mit evigtgyldige løfte til jer og til hele jorden. | Jeg har sat min Bue i Skyen, og den skal være til en Pagtes Tegn imellem mig og imellem Jorden. |
| Af ribbenet byggede han en kvinde og førte hende hen til Adam. „Ja!” udbrød Adam. „Det er knogler af mine knogler og kød af mit kød! Hun skal hedde kvinde, for hun er taget ud af manden.” Derfor skal en mand forlade sin far og mor og knytte sig nært til sin kone, og de to skal blive ét. | Og Gud Herren byggede af det Ribben, som han havde taget af Mennesket, en Mandinde og ledte hende til Adam. Da sagde Adam: Denne Gang er det Ben af mine Ben og Kød af mit Kød; denne skal kaldes Mandinde, thi denne er tagen af Manden. Derfor skal Manden forlade sin Fader og sin Moder og blive fast hos sin Hustru, og de skulle være til eet Kød. |
| Jeg vil aldrig mere sende en oversvømmelse, som udsletter alt liv på landjorden. | Og jeg opretter min Pagt med eder, at herefter skal intet Kød ødelægges af Flodens Vande, og der skal ikke komme Vandflod herefter at fordærve Jorden. |
| Gud fortsatte: „Se! Jeg giver jer alle de frøbærende planter på jorden som føde, og I må også spise frugt fra de mange frugttræer.” | Og Gud sagde: Se, jeg har givet eder alle Urter, som give Sæd, som ere over al Jorden, og alle Haande Træer, i hvilke er Træers Frugt, som have Sæd; de skulle være eder til Føde. |
| Så sagde Gud: „Lad os frembringe et levende væsen, der ligner os. Det skal herske over alt dyrelivet—fiskene i havet, fuglene i luften og de tamme og vilde dyr på jorden.” | Og Gud sagde: Lader os gøre et Menneske i vort Billede, efter vor Lignelse; og de skulle regere over Havets Fiske og over Himmelens Fugle og over Fæet og over al Jorden og over alt Kryb, som kryber paa Jorden. |
Dagens bibelvers
Jeg rækker ud efter dig med længsel,min sjæl tørster som den tørre jord.