Den, der er hård imod en fortvivlet ven,
har ingen respekt for den almægtige Gud. Den ulykkelige kan kræve Medynk af sin Ven,
selv om han forlader den Almægtiges Frygt. Gid Herren, vores Gud, må være med os, som han var med vores forfædre. Måtte han aldrig forlade os eller forkaste os. Men Herren svarer: „Aldrig i livet! Kan en mor glemme sit spædbarn? Kan hun holde op med at elske det barn, hun har født? Selv om hun kunne, så kan jeg aldrig svigte dig! Se, jeg har skrevet dit navn i min hånd, og jeg ser hele tiden dine nedbrudte mure for mine øjne.”Næste vers!Med billede 
