| Thi han kender den Vej, som ligger for mig; prøver han mig, gaar jeg ud som Guldet. Min Fod holdt fast ved hans Spor, jeg tog Vare paa hans Vej og afveg ikke. | Men han kender mit liv og mine gerninger, jeg ville bestå hans prøve med glans. Trofast har jeg fulgt i hans fodspor, vandret den vej, han har anvist. |
| Fra hans Læbers Bud er jeg heller ikke afvegen, jeg gemte hans Munds Tale fremfor min egen Lov. | Jeg har ikke overtrådt hans befalinger, men bevaret hans ord i mit hjerte. |
