| Herren er min Hyrde, mig skal intet fattes. Han lader mig ligge i skønne Græsgange; han leder mig til de stille rindende Vande. | Herren er min hyrde, han sørger altid for mig. Han leder mig til grønne enge og fører mig til det friske vand. |
| Naar jeg end skal vandre i Dødens Skygges Dal, vil jeg ikke frygte for ondt, thi du er med mig; din Kæp og din Stav, de skulle trøste mig. | Skal jeg end vandre gennem dødsskyggens dal, har jeg dog intet at frygte, for du går ved min side, din kæp og din stav beskytter mig. |
| Ikkun godt og Miskundhed skal følge mig alle mine Livsdage, og jeg skal blive i Herrens Hus igennem lange Tider. | Din godhed og trofaste nåde følger mig livet igennem. Og jeg får lov at bo i dit hus, så længe jeg lever. |
