| Kommer hid til mig alle, som lide Møje og ere besværede, og jeg vil give eder Hvile. | Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og er tynget ned af byrder—og jeg vil give jer hvile. |
| Kun for Gud er min Sjæl stille, fra ham kommer min Frelse. | Jeg sætter al min lid til Gud, for kun han kan frelse mig. |
| I Fred vil jeg baade lægge mig og sove; thi du, Herre! skal lade mig bo ene i Tryghed. | Jeg kan roligt lægge mig til at sove, for du, Herre, beskytter mig. |
| Saa sagde Herren: Staar paa Vejene og ser til, og spørger om de gamle Stier, hvor den gode Vej mon være, og vandrer paa den, og I skulle finde Rolighed for eders Sjæl; men de sagde: Vi ville ikke gaa. | Jeg siger jer: I står ved en korsvej. Tænk over hvilken vej, I skal vælge. Spørg efter den rigtige vej, som jeg viste jer for længe siden. Hvis I følger den, vil I finde hvile for sjælen. Men I svarer: ‚Nej, den vej ønsker vi ikke at gå.’ |
| Herren er min Hyrde, mig skal intet fattes. Han lader mig ligge i skønne Græsgange; han leder mig til de stille rindende Vande. | Herren er min hyrde, han sørger altid for mig. Han leder mig til grønne enge og fører mig til det friske vand. |
| Den, som bor i den Højestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge. Jeg siger til Herren: Du er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvem jeg forlader mig. | De, der søger hjælp hos den Højeste, bliver beskyttet af den almægtige Gud. Jeg siger til Herren: „Du er min tilflugt, jeg stoler trygt på dig, min Gud.” |
| Altsaa er der en Sabbatshvile tilbage for Guds Folk. Thi den, som er gaaet ind til hans Hvile, ogsaa han har faaet Hvile fra sine Gerninger, ligesom Gud fra sine. | Altså er der stadig en hvile i vente til Guds folk. De, som oplever at gå ind til den hvile, vil kunne hvile fra deres anstrengelser, ligesom Gud hvilede efter at have skabt verden. |
| Tager mit Aag paa eder, og lærer af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; saa skulle I finde Hvile for eders Sjæle. Thi mit Aag er gavnligt, og min Byrde er let. | Tag imod det åg, som jeg lægger på jer, og tag ved lære af mig, for jeg er ydmyg og selvopofrende. Så vil I finde ro i sjælen. Mit åg vil hjælpe jer, og min byrde vil føles let. |
| Smager og ser, at Herren er god; salig den Mand, som forlader sig paa ham. | Prøv selv at opleve Herrens godhed, lykkelige er de, der søger hjælp hos ham. |
| Lader os derfor gøre os Flid for at gaa ind til hin Hvile, for at ikke nogen skal falde ved den samme Genstridighed, som hine gave Eksempel paa. | Lad os derfor stræbe efter at komme ind i den hvile, og lad ingen af os gå glip af den på grund af ulydighed og oprør som dengang i ørkenen. |
| Men alle Tings Ende er kommen nær; værer derfor aarvaagne og ædrue til Bønner! | Verdens ende er nær. Vær derfor fornuftige og mådeholdne, så I kan bede. |
| Tag Vare paa Sabbatsdagen, at hellige den, som Herren din Gud har budet dig. Seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning; men den syvende Dag er Sabbat for Herren din Gud, da skal du ingen Gerning gøre, hverken du eller din Søn eller din Datter eller din Svend eller din Pige eller din Okse eller dit Asen eller dit Dyr eller din fremmede, som er i dine Porte, paa det din Svend og din Pige maa hvile ligesom du. | Du skal holde hviledagen hellig, sådan som Herren, din Gud, har befalet. Du har seks dage om ugen til at udføre dit arbejde og dine daglige gøremål, men den syvende dag er en hviledag, som er indviet til Herren, din Gud. Den dag må du ikke udføre nogen form for arbejde. Det gælder også dine sønner, dine døtre, dine slaver, dine okser, æsler og andre husdyr, og eventuelle fremmede, som bor hos dig. På den dag skal dine slaver have mulighed for at hvile ud ligesom dig. |
| Kun for Gud vær stille min Sjæl; thi af ham er min Forventning. | Jeg sætter al min lid til Gud, for kun han giver mig håb. |
