| Dig, Herre! hører Majestæt og Vælde og Herlighed og Sejr og Ære til; thi alt i Himmelen og paa Jorden er dit, ja, dit, Herre! er Riget, og du er ophøjet over alt til et Hoved. | Storhed og magt, ære og herlighed tilhører dig, Herre, for alt i himlen og på jorden er dit. Du er den almægtige hersker, højt ophøjet over alt og alle. |
| Se, jeg er Herren, alt Køds Gud; mon nogen Ting skulde være underlig for mig? | Jeg er Herren, Gud over alle jordens folkeslag. Er noget for vanskeligt for mig? |
| Jeg er Alfa og Omega, siger Gud Herren, han, som er, og som var, og som kommer, den Almægtige. | „Jeg er Alfa og Omega,” siger Gud, Herren. „Jeg er den øverste hersker, den som er, og som var, og som kommer.” |
| Thi intet vil være umuligt for Gud. | Intet er umuligt for Gud. |
| Den, som bor i den Højestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge. Jeg siger til Herren: Du er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvem jeg forlader mig. | De, der søger hjælp hos den Højeste, bliver beskyttet af den almægtige Gud. Jeg siger til Herren: „Du er min tilflugt, jeg stoler trygt på dig, min Gud.” |
| Ak, Herre, Herre! se, du har skabt Himmelen og Jorden ved din store Kraft og ved din udrakte Arm; der er ingen Ting underlig for dig. | Min Herre og Gud! I din almagt skabte du himlen og jorden, intet er for vanskeligt for dig. |
| Herren er stor og saare priselig, og hans Magt er uransagelig. | Der er ingen så mægtig som dig, Herre, ingen kan fatte din storhed. |
| Herre, Gud Zebaoth; hjælp os op igen, lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste. | Genopret dit folk, almægtige Herre. Se i nåde til os og frels os. |
| Og Rigdom og Ære er for dit Ansigt, og du regerer over alting, og Kraft og Vælde er i din Haand; og i din Haand staar det at gøre alt stort og stærkt. | Rigdom og ære kommer fra dig, du regerer over alle mennesker. Du giver storhed og styrke til hvem, du vil. |
| Thi jeg er vis paa, at hverken Død eller Liv eller Engle eller Magter eller noget nærværende eller noget tilkommende eller Kræfter eller det høje eller det dybe eller nogen anden Skabning skal kunne skille os fra Guds Kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre. | Jeg er overbevist om, at intet i hele universet kan skille os fra Guds kærlighed—hverken engle eller åndsmagter, hverken det, som eksisterer nu, eller det, som vil komme i fremtiden, hverken himmelrummets eller havdybets kræfter. Nej, intet i livet—end ikke døden—kan rive os ud af den kærlighed, som Gud har vist os gennem Jesus Kristus, vores Herre! |
| Men Evighedens Konge, den uforkrænkelige, usynlige, eneste Gud være Pris og Ære i Evighedernes Evigheder! Amen. | Han er evighedens Konge, usynlig og uforgængelig. Der er ingen anden Gud. Giv ham ære nu og i al evighed. Amen. |
| Herrens er Jorden og dens Fylde, Jorderige og de, der bo derpaa. | Jorden og alt, hvad der er på den, tilhører Herren, hele verden og alle, som bor i den. |
| Thi hans usynlige Væsen, baade hans evige Kraft og Guddommelighed, skues fra Verdens Skabelse af, idet det forstaas af hans Gerninger, saa at de have ingen Undskyldning. | De kan ikke undskylde sig med, at de ikke kender noget til Gud, for han har sat sine tydelige spor i skaberværket. Godt nok kan man ikke direkte se eller måle den evige Gud, men den verden, han har skabt, viser hans guddommelige magt. |
| For øvrigt bliver stærke i Herren og i hans Styrkes Vælde! | Til sidst vil jeg minde jer om at hente styrke fra Herren og hans vældige kraft. |
| Han aabenbarer de dybe og skjulte Ting; han ved, hvad der er i Mørket, og Lyset bor hos ham. | Han åbenbarer dybe hemmeligheder. Han bringer lys over alle ting og afslører, hvad der gemmer sig i mørket. |
| Mine Børn! I ere af Gud og have overvundet dem, fordi den, som er i eder, er større end den, som er i Verden. | Men I, kære børn, I tilhører Gud. I har vundet sejr over dem, for den Ånd, som bor i jer, er stærkere end den ånd, som styrer verden. |
| Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, se, Herre! du kender det jo alt sammen. | Du ved, hvad jeg vil sige, før jeg kan nå at åbne munden. |
| Herren er den, som gør fattig og gør rig, han er den, som nedtrykker, og den, som ophøjer. | Herren gør nogle fattige og andre rige, han ydmyger nogle og ophøjer andre. |
| Og jeg vil gøre dem og de Steder, som ere trindt omkring min Høj, til en Velsignelse; og jeg vil lade Regnen falde i rette Tid, det skal være Velsignelses Regnstrømme. | Jeg velsigner dem og giver dem lov at bo tæt ved mit hellige bjerg. Den velsignede regn skal falde til rette tid. |
| Abba Fader! alting er dig muligt; tag denne Kalk fra mig; dog ikke hvad jeg vil, men hvad du vil. | „Far,” bad han, „alt er muligt for dig. Kan du ikke tage det her lidelsens bæger fra mig? Dog ikke som jeg vil, men som du vil.” |
| Og Herren sagde til Satan: Se, alt det, han har, være i din Haand; kun paa ham selv lægge du ikke din Haand; da gik Satan ud fra Herrens Ansigt. | Da svarede Herren: „Gør, hvad du vil, med hans rigdom, Satan, men du må ikke gøre ham selv fortræd.” Så gik Satan bort fra Herren. |
