Bibelvers om Tilbede
- Herre! du er min Gud, jeg vil ophøje dig,
jeg vil bekende dit Navn; thi du gjorde Under;
de Raad, som ere fattede længe tilforn,
ere Trofasthed og Sandhed. - Men I skulle tjene Herren, eders Gud, og han skal velsigne Brødet og Vandet for dig; og jeg vil borttage Sygdom fra dig.
- Alt det, som har Aande, love Herren!
Halleluja! - Men ved Midnat bade Paulus og Silas og sang Lovsange til Gud; og Fangerne lyttede paa dem.
- Gud er Aand, og de, som tilbede ham, bør tilbede i Aand og Sandhed.
- Min Sjæl! lov Herren,
og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn. - Thi Figentræet skal ikke blomstre,
og der er ingen Afgrøde paa Vintræerne,
Olietræets Frugt slaar fejl,
og Markerne give ikke Spise;
Faarene ere revne bort fra Folden,
og der er ingen Øksne i Staldene.
Men jeg vil glæde mig i Herren;
jeg vil fryde mig i min Frelses Gud. - Lover Herren, thi han er god,
thi hans Miskundhed varer evindelig. - Dig, Herre! hører Majestæt og Vælde og Herlighed og Sejr og Ære til; thi alt i Himmelen og paa Jorden er dit, ja, dit, Herre! er Riget, og du er ophøjet over alt til et Hoved.
- Gud! du er min Gud, jeg vil søge aarle til dig;
min Sjæl tørster efter dig, mit Kød længes efter dig
udi et tørt og vansmægtende Land,
hvor intet Vand er. - Lad min Mund fyldes med din Lovsang,
den ganske Dag med din Pris. - Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, Barmhjertighedens Fader og al Trøsts Gud, som trøster os under al vor Trængsel, for at vi maa kunne trøste dem, som ere i alle Haande Trængsel, med den Trøst, hvormed vi selv trøstes af Gud!
- Derfor er du stor, Herre Gud! thi der er ingen som du, og der er ingen Gud uden du, efter alt det, som vi have hørt med vore Øren.
- Synger for Gud, lovsynger hans Navn,
baner Vej for ham, som farer frem igennem Ørkenen;
Herren er hans Navn, og fryder eder for hans Ansigt.
Faderløses Fader og Enkers Dommer
er Gud i sin hellige Bolig. - Thi af ham og ved ham og til ham ere alle Ting; ham være Ære i Evighed! Amen.
- Kommer, lader os tilbede og nedbøje os,
lader os bøje Knæ for Herren, vor Skabers Ansigt! - Thi din Miskundhed er bedre end Livet;
mine Læber skulle prise dig.
Saaledes vil jeg love dig i mine Livsdage;
jeg vil opløfte mine Hænder i dit Navn. - Hvorfor nedbøjer du dig, min Sjæl?
hvorfor bruser du i mit Indre?
Bi efter Gud; thi jeg skal endnu takke ham,
mit Ansigts Frelse og min Gud. - Og I skulle paakalde mig og gaa hen og bede til mig, og jeg vil høre eder.
- Thi der er skrevet: „Saa sandt jeg lever, siger Herren, for mig skal hvert Knæ bøje sig, og hver Tunge skal bekende Gud.“
- Priser Herren, paakalder hans Navn,
kundgører hans Gerninger iblandt Folkene! - Der er ingen hellig som Herren;
thi der er ingen foruden dig
og ingen Klippe som vor Gud. - Jeg har udbredt mine Hænder til dig,
lig et udtørret Land længes min Sjæl efter dig. Sela. - Du sagde til Herren: Du er min Herre,
jeg har intet Gode uden dig. - Nu priser og ophøjer og ærer jeg, Nebukadnezar, Himmelens Konge; thi alle hans Gerninger ere Sandhed, og hans Stier ere Retfærdighed, og han kan ydmyge dem, som vandre i Hovmodighed.
Relaterede emner
Lovpris
Herre! du er min...
Lovsynge
Men jeg vil synge...
Gud
Herren din Gud i...
Bøn
Værer altid glade, beder...
Tale
Død og Liv ere...
Menneskelighed
Med al Ydmyghed og...