Bibelvers om Hellighed
- Derfor, efterdi vi have disse Forjættelser, I elskede! saa lader os rense os selv fra al Kødets og Aandens Besmittelse, saa vi gennemføre Hellighed i Guds Frygt!
- Men efter den hellige, som kaldte eder, skulle ogsaa I vorde hellige i al eders Vandel; thi der er skrevet: „I skulle være hellige, thi jeg er hellig.“
- Stræber efter Fred med alle og efter Helliggørelsen, uden hvilken ingen skal se Herren.
- Hvormed skal en ung holde sin Sti ren?
Derved at han holder sig efter dit Ord. - Han, som frelste os og kaldte os med en hellig Kaldelse, ikke efter vore Gerninger, men efter sit eget Forsæt og Naaden, som blev given os i Kristus Jesus fra evige Tider.
- Ransag mig, Gud! og kend mit Hjerte;
prøv mig, og kend mine Tanker!
Og se, om jeg er paa en Vej,
som fører til Smerte for mig,
og led mig paa Evighedens Vej! - Det samme Sindelag være i eder, som ogsaa var i Kristus Jesus.
- Gører alle Ting uden Knurren og Betænkeligheder, for at I maa blive udadlelige og rene, Guds ulastelige Børn, midt i en vanartet og forvendt Slægt, iblandt hvilke I vise eder som Himmellys i Verden, idet I fremholde Livets Ord.
- Derfor skulle I være mig hellige, thi jeg Herren er hellig; og jeg har udskilt eder fra Folkene til at høre mig til.
- Men Utugt og al Urenhed eller Havesyge bør end ikke nævnes iblandt eder, som det sømmer sig for hellige.
- Jeg formaner eder altsaa, Brødre! ved Guds Barmhjertighed, til at fremstille eders Legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer; dette er eders fornuftige Gudsdyrkelse.
- Der er ingen hellig som Herren;
thi der er ingen foruden dig
og ingen Klippe som vor Gud. - Men nu, da I ere blevne frigjorte fra Synden og ere blevne Guds Tjenere, have I eders Frugt til Helliggørelse og som Enden derpaa et evigt Liv.
- Thi saa siger den Høje og Ophøjede,
som bor i Evigheden, og hvis Navn er helligt:
Jeg bor i det høje og hellige,
og hos den sønderknuste og i Aanden nedbøjede
for at gøre de nedbøjedes Aand levende
og at gøre de sønderknustes Hjerter levende. - Værer da I fuldkomne, ligesom eders himmelske Fader er fuldkommen.
- Vide I ikke, at I ere Guds Tempel, og Guds Aand bor i eder?
- Men jeg formaner eder, Brødre! til at give Agt paa dem, som volde Splittelserne og Forargelserne tvært imod den Lære, som I have lært, og viger bort fra dem!
- Og jeg vil bevise mig stor og bevise mig hellig, og jeg vil give mig til Kende for mange Hedningers Øjne; og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
- Søger det gode og ikke det onde,
paa det I maa leve;
og saa skal den Herre Zebaoths Gud være med eder,
saaledes som I sige. - Min Sjæl! lov Herren,
og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn. - Herrens Frygt er Visdoms Begyndelse,
og Kundskab om den Hellige er Forstand. - Og jeg vil helliggøre mit store Navn, som er vanhelliget iblandt Hedningerne, hvilket I have vanhelliget midt iblandt dem; og Hedningerne skulle fornemme, at jeg er Herren, siger den Herre, Herre, naar jeg helliggør mig paa eder for deres Øjne.
- Det er Mennesket en Snare ubesindigt at sige: „Helligt!‟
og først efter Løfterne betænke det. - Og en banet Sti og Vej skal være der, en Vej, som kaldes Helligdommens; ingen uren skal gaa ad den, men den skal være for dem selv; de, som vandre paa denne Vej, endog enfoldige, skulle ikke fare vild.
- Men ingen, som tænder et Lys, skjuler det med et Kar eller sætter det under en Bænk; men han sætter det paa en Lysestage, for at de, som komme ind, kunne se Lyset.
Relaterede emner
Livet
Herren skal bevare dig...
Frelse
Og der er ikke...
Retfærdighed
Hvo der søger efter...
Synd
Eller vide I ikke...
Gud
Herren din Gud i...
Tilbede
Herre! du er min...