Bibelvers om Ærefrygt
- Herrens Frygt er at hade ondt;
Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej
og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg. - Derfor, efterdi vi have disse Forjættelser, I elskede! saa lader os rense os selv fra al Kødets og Aandens Besmittelse, saa vi gennemføre Hellighed i Guds Frygt!
- Vær ikke viis i dine egne Øjne;
frygt Herren, og vig fra det onde!
Det skal være en Lægedom for din Navle
og en Vædske for dine Ben. - Se, Herrens Øje er til dem, som ham frygte,
som haabe paa hans Miskundhed. - Løn for Sagtmodighed og Herrens Frygt
er Rigdom og Ære og Liv. - Og nu, Israel! hvad begærer Herren din Gud af dig uden det: At frygte Herren din Gud, at vandre i alle hans Veje og at elske ham og at tjene Herren din Gud af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl; at holde Herrens Bud og hans Skikke, som jeg byder dig i Dag, at det skal gaa dig vel!
- Lyksalig hver den, som frygter Herren,
som gaar paa hans Veje! - Yndighed er Bedrag, og Skønhed er Forfængelighed;
men en Kvinde, som frygter Herren, hun skal roses. - Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab;
Daarerne foragte Visdom og Undervisning. - Bedre er lidet med Herrens Frygt
end stort Liggendefæ med Uro. - Enden paa Sagen, naar alting er hørt, er denne: Frygt Gud og hold hans Bud; thi det bør hvert Menneske at gøre.
- I skulle vandre efter Herren eders Gud og frygte ham og holde hans Bud og høre hans Røst og tjene ham og hænge ved ham.
- Men for eder, som frygte mit Navn, skal Retfærdigheds Sol opgaa med Lægedom under sine Vinger; og I skulle gaa ud og springe som Kalve fra Fedestalden.
- Og det skete, efterdi Jordemødrene frygtede Gud, da lod han dem faa Huse.
- Herrens Frygt er Tugt til Visdom,
og Ydmyghed gaar foran Ære. - Salig den Mand, som frygter Herren,
som har stor Glæde ved hans Bud. - Herrens Frygt er Visdoms Begyndelse,
og Kundskab om den Hellige er Forstand. - Herrens Frygt er Visdoms Begyndelse,
en god Klogskab hos alle dem, som gøre derefter;
hans Pris bestaar altid. - Betaler alle, hvad I ere dem skyldige: den, som I ere Skat skyldige, Skat; den, som Told, Told; den, som Frygt, Frygt; den, som Ære, Ære.
- Gid de havde saadant et Hjerte til at frygte mig og til at holde alle mine Bud alle Dage, at det maatte gaa dem og deres Børn vel evindeligen!
- Den ulykkelige kan kræve Medynk af sin Ven,
selv om han forlader den Almægtiges Frygt. - Lær mig, Herre! din Vej, jeg vil vandre i din Sandhed,
vend mit Hjerte imod dette ene, at frygte dit Navn. - Gud vil velsigne os,
og alle Jordens Grænser skulle frygte ham. - Saa hold Herren din Guds Bud, at du vandrer i hans Veje og frygter ham.
- Saa havde da Menigheden Fred over hele Judæa og Galilæa og Samaria, og den opbyggedes og vandrede i Herrens Frygt, og ved den Helligaands Formaning voksede den.
Relaterede emner
Loven
Og disse Ord, som...
Velsigne
Herren velsigne dig og...
Visdon
Thi Herren giver Visdom...
Tjene
Derfor, mine elskede Brødre!...
Lydighed
Jesus svarede og sagde...
Følge
Paa al den Vej...