Bibelvers om Opmuntring
- Formaner derfor hverandre og opbygger den ene den anden, ligesom I ogsaa gøre.
- Men de, som forvente Herren, skulle forny deres Kraft,
de skulle opfare med Vinger som Ørnene,
de skulle løbe og ikke vansmægte,
gaa frem og ikke blive trætte. - Og Herren, han som gaar for dit Ansigt, skal være med dig, han skal ikke slippe dig og ikke forlade dig; frygt ikke og vær ikke ræd!
- Naar du gaar igennem Vandene, da vil jeg være med dig,
og igennem Floderne, da skulle de ikke overskylle dig;
naar du gaar igennem Ilden, skal du ikke svides,
og Luen skal ikke fortære dig. - Har jeg ikke befalet dig: Vær frimodig og stærk, forfærdes ikke og ræddes ikke; thi Herren din Gud er med dig paa al den Vej, som du skal vandre paa.
- Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, Barmhjertighedens Fader og al Trøsts Gud, som trøster os under al vor Trængsel, for at vi maa kunne trøste dem, som ere i alle Haande Trængsel, med den Trøst, hvormed vi selv trøstes af Gud!
- Kommer hid til mig alle, som lide Møje og ere besværede, og jeg vil give eder Hvile.
- Jeg opløfter mine Øjne til Bjergene;
hvorfra skal min Hjælp komme?
Min Hjælp kommer fra Herren,
som skabte Himmelen og Jorden. - Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.
- Jeg vil undervise dig og lære dig den Vej, som du skal gaa;
jeg vil raade dig ved mit Øje. - Og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opflamme hverandre til Kærlighed og gode Gerninger og ikke forlade vor egen Forsamling, som nogle have for Skik, men formane hverandre, og det saa meget mere, som I se, at Dagen nærmer sig.
- Værer frimodige, og han skal styrke eders Hjerte,
alle I, som haabe paa Herren! - Vaager, staar faste i Troen, værer mandige, værer stærke!
- Dette har jeg talt til eder, for at I skulle have Fred i mig. I Verden have I Trængsel; men værer frimodige, jeg har overvundet Verden.
- I alt besværligt Arbejde er der Fordel;
men hvor det bliver ved Læbers Ord, fører det kun til Mangel. - Naar jeg end skal vandre i Dødens Skygges Dal,
vil jeg ikke frygte for ondt, thi du er med mig;
din Kæp og din Stav, de skulle trøste mig. - Fred efterlader jeg eder, min Fred giver jeg eder; jeg giver eder ikke, som Verden giver. Eders Hjerte forfærdes ikke og forsage ikke!
- Thi vor Trængsel, som er stakket og let, virker for os over al Maade og Maal en evig Vægt af Herlighed.
- Efterdi du var agtet dyrebar for mine Øjne,
var æret, og jeg elskede dig:
Saa har jeg givet Mennesker i dit Sted
og Folkeslag i Stedet for din Sjæl. - Hvad skulle vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem kan da være imod os?
- Men Udholdenhedens og Trøstens Gud give eder at være enige indbyrdes, som Kristus Jesus vil det.
- Og Herrens, vor Guds, Livsalighed være over os,
og gør du vore Hænders Gerning fast for os,
ja, gør vore Hænders Gerning fast! - Sælges ikke fem Spurve for to Penninge? og ikke een af dem er glemt hos Gud. Ja, endog Haarene paa eders Hoved ere alle talte; frygter ikke, I ere mere værd end mange Spurve.
- Enhver af os være sin Næste til Behag til det gode, til Opbyggelse.
- Derfor tabe vi ikke Modet; men om ogsaa vort udvortes Menneske fortæres, fornyes dog vort indvortes Dag for Dag.
Relaterede emner
ModIg
Og Herren, han som...
Frygt Ikke
Frygt ikke; thi jeg...
Vejleder
Lovet være Gud og...
Håb
Thi jeg kender de...
Styrke
Frygt ikke; thi jeg...
Lidelse
Men al Naades Gud...