Bibelvers om Bekymring
- Værer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders Begæringer komme frem for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse; og Guds Fred, som overgaar al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Kristus Jesus.
- Frygt ikke; thi jeg er med dig;
se ikke ængstelig om; thi jeg er din Gud;
jeg har styrket dig, ja, hjulpet dig, ja,
holdt dig oppe med min Retfærdigheds højre Haand. - Kaster al eders Sorg paa ham, thi han har Omsorg for eder.
- Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle spise, eller hvad I skulle drikke; ikke heller for eders Legeme, hvad I skulle iføre eder. Er ikke Livet mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne?
- Bekymrer eder derfor ikke for den Dag i Morgen; thi den Dag i Morgen skal bekymre sig for sig selv. Hver Dag har nok i sin Plage.
- Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste,
da forlystede din Trøst min Sjæl. - Eders Hjerte forfærdes ikke! Tror paa Gud, og tror paa mig!
- Fred efterlader jeg eder, min Fred giver jeg eder; jeg giver eder ikke, som Verden giver. Eders Hjerte forfærdes ikke og forsage ikke!
- Bekymring i en Mands Hjerte nedbøjer det;
men et godt Ord glæder det. - Thi hvor megen Visdom er, der er megen Græmmelse;
og den, som forøger sin Kundskab, forøger sin Smerte. - Herre! al min Begæring er for dig,
og mit Suk er ikke skjult for dig. - Bekymrer eder ikke for Livet, hvad I skulle spise; ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføre eder. Livet er mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne.
- Men Gud er mægtig til at lade al Naade rigelig tilflyde eder, for at I i alting altid kunne have til fuld Tilfredshed og have rigeligt til al god Gerning.
- Og bortfjern Græmmelse fra dit Hjerte, og lad Lidelser gaa bort fra dit Kød; thi Ungdom og Livets Morgenrøde ere Forfængelighed.
- Og naar de føre eder hen og overgive eder, da bekymrer eder ikke forud for, hvad I skulle tale; men hvad der bliver givet eder i den samme Time, det skulle I tale; thi I ere ikke de, som tale, men den Helligaand.
- Men det, som blev saaet iblandt Torne, er den, som hører Ordet, og Verdens Bekymring og Rigdommens Forførelse kvæler Ordet, og det bliver uden Frugt.
- Og jeg hørte en høj Røst fra Himmelen, som sagde: Se, Guds Telt er hos Menneskene, og han skal bo hos dem, og de skulle være hans Folk, og Gud selv skal være hos dem og være deres Gud. Og han skal aftørre hver Taare af deres Øjne, og Døden skal ikke være mere, ej heller Sorg, ej heller Skrig, ej heller Pine skal være mere; thi det forrige er veget bort.
- Da stod Job op og sønderrev sin Kappe og klippede sit Hoved og faldt paa Jorden og nedbøjede sig, og han sagde: Nøgen kom jeg af min Moders Liv, og nøgen vender jeg did tilbage; Herren gav, og Herren tog, Herrens Navn være lovet!
- Giver Agt paa Ravnene, at de hverken saa eller høste, og de have ikke Forraadskammer eller Lade, og Gud føder dem; hvor langt mere værd end Fuglene ere dog I?
- Og jeg ved, at min Genløser lever,
og at han som den sidste skal staa op over Støvet. - Thi den Bedrøvelse, der er efter Guds Sind, virker Omvendelse til Frelse, som ikke fortrydes; men Verdens Bedrøvelse virker Død.
Relaterede emner
Bedrøvet
Hine raabte, og Herren...
Frygt Ikke
Frygt ikke; thi jeg...
Livet
Herren skal bevare dig...
Føde
Thi han har mættet...
Tilfredshed
Jeg forstaar at være...
Legeme
Eller vide I ikke...