| Derfor, efterdi vi have disse Forjættelser, I elskede! saa lader os rense os selv fra al Kødets og Aandens Besmittelse, saa vi gennemføre Hellighed i Guds Frygt! | Da vi nu har fået disse løfter, venner, burde vi så ikke vende os bort fra alt urent, hvad enten det har med kroppen eller ånden at gøre? Det må være vores mål at være uangribelige, så vi kan ære Gud med vores liv. |
| Men efter den hellige, som kaldte eder, skulle ogsaa I vorde hellige i al eders Vandel; thi der er skrevet: „I skulle være hellige, thi jeg er hellig.“ | Nu skal I leve et rent og helligt liv, ligesom Gud, der kaldte jer, er hellig. Der står jo skrevet: „I skal være hellige, for jeg er hellig.” |
| Stræber efter Fred med alle og efter Helliggørelsen, uden hvilken ingen skal se Herren. | Stræb efter at holde fred med alle og at leve et helligt liv. Uden hellighed får ingen Herren at se. |
| Hvormed skal en ung holde sin Sti ren? Derved at han holder sig efter dit Ord. | Jeg opfordrer de unge til at følge dit ord, for det hjælper dem til at blive på din vej. |
| Han, som frelste os og kaldte os med en hellig Kaldelse, ikke efter vore Gerninger, men efter sit eget Forsæt og Naaden, som blev given os i Kristus Jesus fra evige Tider. | Som frelste os og kaldte os til at tjene ham. Det var ikke noget, vi gjorde os fortjent til. Det var ene og alene, fordi han, længe før verden blev til, havde besluttet at vise os sin nåde gennem Jesus Kristus. |
| Ransag mig, Gud! og kend mit Hjerte; prøv mig, og kend mine Tanker! Og se, om jeg er paa en Vej, som fører til Smerte for mig, og led mig paa Evighedens Vej! | Undersøg mig og se på mit hjerte, Gud! Gransk mine motiver og afslør mine tanker! Hvis du ser, at jeg er kommet på afveje, så led mig tilbage til det evige livs vej. |
| Det samme Sindelag være i eder, som ogsaa var i Kristus Jesus. | Lad Jesus Kristus være jeres forbillede og efterlign hans indstilling. |
| Gører alle Ting uden Knurren og Betænkeligheder, for at I maa blive udadlelige og rene, Guds ulastelige Børn, midt i en vanartet og forvendt Slægt, iblandt hvilke I vise eder som Himmellys i Verden, idet I fremholde Livets Ord. | Gør det alt sammen uden beklagelser eller indvendinger, så I kan stå som uangribelige forbilleder, Guds uskyldsrene børn. Midt i den fordærvede og forvildede verden skal I være som strålende lys, der skinner for dem, der lever i mørket. Når I således lever i overensstemmelse med livets ord. |
| Derfor skulle I være mig hellige, thi jeg Herren er hellig; og jeg har udskilt eder fra Folkene til at høre mig til. | I skal være hellige i mine øjne, for jeg, Herren, er hellig, og jeg har udskilt jer fra de øvrige folkeslag, så I kan være mit folk. |
| Men Utugt og al Urenhed eller Havesyge bør end ikke nævnes iblandt eder, som det sømmer sig for hellige. | Seksuel synd, umoralske handlinger eller griskhed må ikke forekomme hos jer, for det hører ikke hjemme blandt Guds folk. |
| Jeg formaner eder altsaa, Brødre! ved Guds Barmhjertighed, til at fremstille eders Legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer; dette er eders fornuftige Gudsdyrkelse. | Kære venner, I har oplevet Guds nåde, og derfor beder jeg jer indtrængende om at give jer selv til ham som en levende offergave. Det glæder Gud, og det er den åndelige måde at tjene ham på. |
| Der er ingen hellig som Herren; thi der er ingen foruden dig og ingen Klippe som vor Gud. | Ingen er hellig, som du er. Du hjælper og beskytter os. Din lige findes ikke. |
| Men nu, da I ere blevne frigjorte fra Synden og ere blevne Guds Tjenere, have I eders Frugt til Helliggørelse og som Enden derpaa et evigt Liv. | Nu, da I er løst fra syndens lænker og er kommet ind i et lydighedsforhold til Gud, fører det til et liv, som Gud kan acceptere, og det ender med evigt liv. |
| Thi saa siger den Høje og Ophøjede, som bor i Evigheden, og hvis Navn er helligt: Jeg bor i det høje og hellige, og hos den sønderknuste og i Aanden nedbøjede for at gøre de nedbøjedes Aand levende og at gøre de sønderknustes Hjerter levende. | Den evige og højhellige Gud siger: „Jeg er hellig, jeg bor i det høje. Men jeg bor også hos mennesker med ydmyge og sønderknuste hjerter. Jeg trøster dem og heler deres brudte hjerter.” |
| Værer da I fuldkomne, ligesom eders himmelske Fader er fuldkommen. | Nej, I bør have samme kærlighed, som jeres Far i Himlen har. |
| Vide I ikke, at I ere Guds Tempel, og Guds Aand bor i eder? | Ved I ikke, at I er Guds hus? Guds Ånd bor jo i jer. |
| Men jeg formaner eder, Brødre! til at give Agt paa dem, som volde Splittelserne og Forargelserne tvært imod den Lære, som I have lært, og viger bort fra dem! | Kære venner, jeg vil opfordre jer til at være på vagt over for dem, der skaber splid og ødelægger folks tro ved at forkynde en lære, som er i modstrid med den undervisning, I har fået. Hold jer væk fra dem. |
| Og jeg vil bevise mig stor og bevise mig hellig, og jeg vil give mig til Kende for mange Hedningers Øjne; og de skulle fornemme, at jeg er Herren. | Det bliver et stærkt udtryk for min storhed og hellighed. Hele verden skal se det og erkende, at jeg er Herren. |
| Søger det gode og ikke det onde, paa det I maa leve; og saa skal den Herre Zebaoths Gud være med eder, saaledes som I sige. | Søg det gode og flygt fra det onde, så I kan få lov at leve. Først da vil Herren, den Almægtige, være med jer, sådan som I påstår, han er. |
| Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn. | Min sjæl, pris Herren, alt i mig skal ophøje hans hellige navn. |
| Herrens Frygt er Visdoms Begyndelse, og Kundskab om den Hellige er Forstand. | Ærefrygt for Herren fører til visdom, at kende den hellige Gud giver forstand. |
| Og jeg vil helliggøre mit store Navn, som er vanhelliget iblandt Hedningerne, hvilket I have vanhelliget midt iblandt dem; og Hedningerne skulle fornemme, at jeg er Herren, siger den Herre, Herre, naar jeg helliggør mig paa eder for deres Øjne. | Jeg vil genoprette mit gode navn og rygte, og når folkeslagene ser min magt udfolde sig, vil de erkende, at jeg er Herren. |
| Det er Mennesket en Snare ubesindigt at sige: „Helligt!‟ og først efter Løfterne betænke det. | Når du aflægger et løfte til Herren, så tænk først over, hvad du lover. |
| Og en banet Sti og Vej skal være der, en Vej, som kaldes Helligdommens; ingen uren skal gaa ad den, men den skal være for dem selv; de, som vandre paa denne Vej, endog enfoldige, skulle ikke fare vild. | Der bliver en banet vej, som skal kaldes „Den hellige Vej”, og ingen syndere skal færdes på den. Guds folk skal vandre ad den, men ingen tåber forvilder sig ind på den. |
| Men ingen, som tænder et Lys, skjuler det med et Kar eller sætter det under en Bænk; men han sætter det paa en Lysestage, for at de, som komme ind, kunne se Lyset. | Jesus fortsatte: „Ingen kunne finde på at tænde en lampe og stille den under en spand eller ind under sengen. Nej, man stiller en lampe højt og frit, så de, der kommer ind, får glæde af lyset.” |
