| Thi Herren giver Visdom, af hans Mund er Kundskab og Indsigt. | For den sande visdom kommer fra Herren, hos ham får man kundskab og indsigt. |
| Ser derfor nøje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som vise, saa I købe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde. | Derfor må I nøje overveje, hvad det er, I gør. Opfør jer ikke som de uvise, men lev klogt og besindigt. Udnyt enhver chance for at gøre det gode, for I lever i en ond verden. |
| Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, saa skal den gives ham. | Hvis I mangler visdom, skal I bede om at få den fra Gud. Gud giver nemlig gerne til alle uden at komme med bebrejdelser. |
| Men Visdommen herovenfra er først ren, dernæst fredsommelig, mild, føjelig, fuld af Barmhjertighed og gode Frugter, upartisk, uden Skrømt. | Men den visdom, der kommer fra Gud, er først og fremmest uskyldsren, dernæst fredselskende og imødekommende. Den tager hensyn til andre og er kendetegnet ved barmhjertighed og gode gerninger. Den er upartisk og oprigtig. |
| At købe Visdom, hvor meget bedre er det end Guld? og at købe Forstand at foretrække for Sølv? | Bedre at vinde visdom end at grave efter guld, hellere stræbe efter indsigt end lede efter sølv. |
| Sig ikke: Hvoraf kom det, at de forrige Dage vare bedre end disse? thi du spørger ikke om saadant af Visdom. | Lad være at sukke efter „de gode, gamle dage”, for det afslører din mangel på visdom. |
| Vandrer i Visdom over for dem, som ere udenfor, saa I købe den belejlige Tid. Eders Tale være altid med Ynde, krydret med Salt, saa I vide, hvorledes I bør svare enhver især. | Vær betænksomme i jeres relationer med dem, der ikke hører Herren til, og brug de muligheder, I får. Vær altid venlige og imødekommende, så de kan se jeres visdom. Tænk over, hvordan I bedst kan svare på deres spørgsmål. |
| Ved Hovmod foraarsager man kun Trætte; men hos dem, som lade sig raade, er Visdom. | Stolthed fører kun til strid, men at søge råd er tegn på visdom. |
| Den, som forhverver sig Forstand, elsker sit Liv; den, som bevarer Indsigt, skal finde godt. | Man gavner sig selv ved at søge efter visdom, den, der sætter pris på viden, får fremgang. |
| Ingen bedrage sig selv! Dersom nogen tykkes at være viis iblandt eder i denne Verden, han vorde en Daare, for at han kan vorde viis. | Pas på, at I ikke narrer jer selv! I, som mener, at I er kloge i denne verden, må give afkald på jeres egen visdom, før I kan tage imod Guds visdom. |
| Hvo som vogter sin Mund, bevarer sin Sjæl; den, som lader sine Læber vidt op, ham er det til Fordærvelse. | De, der tænker, før de taler, beskytter deres liv, de, der taler uden at tænke, får problemer. |
| Er nogen viis og forstandig iblandt eder, da vise han ved god Omgængelse sine Gerninger i viis Sagtmodighed! | Er der nogen iblandt jer, der mener, at de er vise og forstandige? Så lad dem gå foran med et godt eksempel og demonstrere deres visdom gennem ydmyghed og gode gerninger. |
| Lær os saaledes at tælle vore Dage, at vi bekomme Visdom i Hjertet. | Hjælp os til at huske, at livet er kort, så vi kan vokse i visdom. |
| Derfor, hver den, som hører disse mine Ord og gør efter dem, ham vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Hus paa Klippen. | Enhver, som lytter til mine ord og handler på dem, ligner en, der var så fornuftig at bygge sit hus på klippegrund. |
| Herrens Frygt er Tugt til Visdom, og Ydmyghed gaar foran Ære. | Ærefrygt for Gud er vejen til visdom, ydmyghed går forud for ære. |
| Hovmodighed kom, der kom og Forsmædelse; men hos de ydmyge er Visdom. | Hovmod fører til fald, ydmyghed fører til visdom. |
| Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren. | De, der tager imod mig, får et godt liv, for de opnår Guds velvilje. |
| Thi mine Tanker ere ikke eders Tanker, og eders Veje ere ikke mine Veje, siger Herren. | Herren siger: „Jeg tænker ikke, som I gør, og jeg handler ikke, som I gør.” |
| Daaren har ikke Behag i Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig. | En tåbe prøver ikke på at forstå andre, han har nok i at lufte sin egen mening. |
| At vor Herres Jesu Kristi Gud, Herlighedens Fader, maa give eder Visdoms og Aabenbarelses Aand i Erkendelse af ham. | Og jeg beder om, at vores Herres, Jesu Kristi, Gud, vores vidunderlige Far, vil give jer åndelig visdom og åbenbaring, så I fuldt ud kan forstå alt, hvad I har fået adgang til gennem Kristus. |
| Visdommens Begyndelse er: Køb Visdom, og for al din Ejendom køb Forstand! | Visdom er det vigtigste, du kan vinde. Du skal tilegne dig dømmekraft for enhver pris. |
| Den, som er viis af Hjerte, tager imod Budene; men den, som er en Daare i sin Mund, styrtes. | Den fornuftige tager imod belæring, en pralende tåbe går det ilde. |
| Ogsaa dette udgaar fra den Herre Zebaoth, han er underlig i Raad og stor i Visdom. | Det er Herren, den Almægtige, der taler. Hans visdom er stor, og hans råd er værd at følge. |
| Dig, mine Fædres Gud! lover og priser jeg, thi du har givet mig Visdom og Styrke; og du har nu kundgjort mig det, vi begærede af dig, thi du har kundgjort os Kongens Sag. | Jeg takker og priser dig, mine fædres Gud, for du har givet mig visdom og styrke. Du har gjort, hvad vi bad om. Du har åbenbaret kongens drøm for mig. |
| Ved du ikke, eller har du ikke hørt det? en evig Gud er Herren, han har skabt Jordens Ender, han kan ikke blive træt, ej heller vansmægte; hans Forstand er uransagelig. | Ved du ikke, hvem Gud er? Har du ikke forstået det? Herren er den evige Gud, som har skabt den vide jord. Aldrig bliver han træt eller udmattet. Hans visdom er ufattelig. |
