| Eders Vandel være uden Pengegridskhed, nøjes med det, I have; thi han har selv sagt: „Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig,“ | Hold jer fri af pengebegær og vær tilfredse med det, I har. Gud har jo sagt: „Jeg vil aldrig svigte dig eller forlade dig.” |
| Gods formindskes ved Forfængelighed; men hvo som samler i Haanden, forøger det. | Hvad der kommer let, går let, men hårdt tjente penge holder man fast på. |
| Men de, som ville være rige, falde i Fristelse og Snare og mange ufornuftige og skadelige Begæringer, som nedsænke Menneskene i Undergang og Fortabelse. | De, der vil være rige, falder let i fristelser og går i Djævelens fælde. De får alle slags tåbelige og skadelige ønsker og vaner, som styrter mennesker i ødelæggelse og fortabelse. |
| Herrens Velsignelse gør rig, og han føjer ikke Smerte til den. | Herrens velsignelse gør rig, egne anstrengelser lægger ikke noget til. |
| Anstreng dig ikke for at blive rig, brug ej din Forstand dertil! | Brug ikke al din energi på at blive rig, men brug din fornuft og behersk dig. |
| Hvo der elsker Penge, kan ikke mættes af Penge, og hvo som elsker meget Gods, ikke af Indtægt; ogsaa dette er Forfængelighed. | Den, der elsker penge, kan aldrig få penge nok. Den, der stræber efter rigdom, vil aldrig være tilfreds med sine indtægter. Hvor meningsløst! |
| Ær Herren af dit Gods og af al din Avls Førstegrøde. | Brug din rigdom til ære for Herren, giv ham det første af hele din indtægt. |
| Bedre er lidet med Herrens Frygt end stort Liggendefæ med Uro. | Et nøjsomt liv i ærefrygt for Gud er bedre end et liv i rigdom og angst. |
| Og han sagde til dem: „Ser til og vogter eder for al Havesyge; thi ingens Liv beror paa, hvad han ejer, selv om han har Overflod.“ | Så tilføjede han henvendt til de omkringstående: „Vogt jer for al slags pengebegær, for økonomisk velstand kan ikke skænke jer livet.” |
| Thi hvor din Skat er, der vil ogsaa dit Hjerte være. | Der, hvor du har dine rigdomme, vil også dine tanker være. |
| Betaler alle, hvad I ere dem skyldige: den, som I ere Skat skyldige, Skat; den, som Told, Told; den, som Frygt, Frygt; den, som Ære, Ære. | Derfor skal I også yde, hvad der er nødvendigt, hvad enten det drejer sig om at betale skatter og afgifter, eller om at vise ære og respekt. |
| At købe Visdom, hvor meget bedre er det end Guld? og at købe Forstand at foretrække for Sølv? | Bedre at vinde visdom end at grave efter guld, hellere stræbe efter indsigt end lede efter sølv. |
| Thi hvad er jeg, og hvad er mit Folk, at vi skulle have Kraft til at give frivilligt, som det her er sket? thi det er alt af dig, og af din Haand have vi givet dig det. | David fortsatte: „I virkeligheden kan hverken jeg eller mit folk give dig noget som helst, for alt, hvad vi ejer, har vi fået af dig, så vi giver dig kun, hvad der allerede er dit.” |
| Byd dem, som ere rige i den nærværende Verden, at de ikke hovmode sig, ej heller sætte Haab til den usikre Rigdom, men til Gud, som giver os rigeligt alle Ting at nyde. | Sig til de rige, at de ikke må være overmodige og sætte deres lid til de usikre penge. De skal i stedet sætte deres lid til den Gud, som i rigt mål giver os alt muligt, vi kan glæde os over. |
| Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gaa ind til din Herres Glæde! | ‚Godt!’ sagde hans herre. ‚Du er en god og pålidelig arbejder. Du har trofast forvaltet den smule, du fik. Derfor vil jeg nu give dig et større ansvar, og du får lov at glæde dig sammen med mig.’ |
| Lad Forfængelighed og Løgnens Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, men tildel mig mit beskikkede Brød. | For det første: Bevar mig fra falskhed og løgn. For det andet: Bevar mig fra fattigdom såvel som fra rigdom. Giv mig blot de daglige fornødenheder. |
| Thi Pengegridskheden er en Rod til alt ondt; og ved at hige derefter ere nogle farne vild fra Troen og have gennemstunget sig selv med mange Smerter. | Kærlighed til penge fører til alt muligt ondt. Nogle er på grund af kærlighed til penge faret vild fra troen og har påført sig selv stor smerte. |
| Et Menneskes Lyst er hans Kærlighed; og en fattig er bedre end en Løgner. | Det er en fordel at være ærlig og trofast, hellere være en fattig mand end en bedrager. |
| Det lidet, som den retfærdige har, er bedre end mange ugudeliges Gods. Thi de ugudeliges Arme skulle sønderbrydes; men Herren opholder de retfærdige. | Jeg foretrækker gudsfrygt og nøjsomhed frem for at få del i forbryderes overflod, for de onde vil uvægerligt få deres straf, men Herren velsigner de retsindige. |
| Thi Herren din Gud har velsignet dig, som han har tilsagt dig; og du skal laane til mange Folk; men du skal ikke tage til Laans; og du skal herske over mange Folk, men de skulle ikke herske over dig. | Så vil Herren velsigne jer, sådan som han har lovet, så I kan låne ud til andre og ikke selv have behov for at låne, og på den måde vil I blive herre over andre og ikke selv blive underlagt nogen. |
| Et godt Navn er at foretrække for stor Rigdom; Gunst er bedre end Sølv og Guld. | Et godt ry er bedre end rigdom, at blive værdsat er bedre end at eje sølv og guld. |
| Anstreng dig ikke for at blive rig, brug ej din Forstand dertil! Skulde du lade dine Øjne flyve efter det, da det ikke er der? thi det skal gøre sig Vinger som en Ørn, der flyver imod Himmelen. | Rigdom har det med at få vinger og forsvinde som en fugl i luften. |
| Derfor betale I jo ogsaa Skatter; thi de ere Guds Tjenere, som just tage Vare paa dette. | Det er også derfor, I betaler skat. Embedsmændene har jo brug for løn, så de kan udføre det arbejde, Gud har lagt hen til dem. |
| Gods hjælper ikke paa Vredens Dag, men Retfærdighed redder fra Døden. | Rigdom gavner intet på dommens dag, retskaffen levevis redder fra døden. |
| Den riges Gods er hans faste Stad og som en høj Mur i hans egen Tanke. | Den riges velstand er hans falske tryghed, han tror sig beskyttet bag en mægtig mur. |
