| Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus. | Vær venlige og barmhjertige over for hinanden. Tilgiv hinanden, ligesom Gud tilgav jer på grund af det, Kristus har gjort. |
| Saa lader os altsaa, efter som vi have Lejlighed, gøre det gode imod alle, men mest imod Troens egne! | Lad os derfor bruge enhver anledning til at gøre godt mod alle mennesker, men især mod dem, vi hører sammen med i troen på Kristus. |
| God er Herren, et Værn paa Nødens Dag, og han kender dem, som forlade sig paa ham. | Men Herren er god mod dem, der søger ham, han værner dem mod deres fjender. Han beskytter alle, der søger ly hos ham. |
| Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode! | Lad dig ikke rive med af det onde, men overvind det onde med det gode. |
| Herren er retfærdig i alle sine Veje og miskundelig i alle sine Gerninger. | Trofasthed og retfærdighed kendes du på, dine handlinger er baseret på kærlighed. |
| Havde jeg ikke troet, at jeg skulde se Herrens Godhed i de levendes Land! | Men jeg er sikker på, at Herren vil hjælpe mig, så jeg oplever hans godhed hele mit liv. |
| Men Aandens Frugt er Kærlighed, Glæde, Fred, Langmodighed, Mildhed, Godhed, Trofasthed, Sagtmodighed, Afholdenhed. Imod saadanne er Loven ikke. | Men det, Helligånden frembringer i os, er: Kærlighed, glæde og fred; tålmodighed og hjælpsomhed; godhed og troskab; nænsomhed og selvbeherskelse. Ingen lov forbyder den slags ting. |
| Kærligheden være uskrømtet; afskyer det onde, holder eder til det gode. | Kærligheden skal være ægte. Tag afstand fra det onde, og gør jer til ét med det gode. |
| Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er tilladt, men ikke alt opbygger. | „Alt er tilladt”, siger nogle af jer. Men ikke alt er gavnligt. Det kan godt være, at alt er tilladt, men det er ikke alt, som er til gavn for andre mennesker. |
| Saa anvender just derfor al Flid paa i eders Tro at udvise Dyd og i Dyden Kundskab og i Kundskaben Afholdenhed og i Afholdenheden Udholdenhed og i Udholdenheden Gudsfrygt og i Gudsfrygten Broderkærlighed og i Broderkærligheden Kærlighed. | Sæt derfor alt ind på, at jeres tro bliver en tro, der vil noget. Men en stærk tro skal kombineres med åndelig indsigt og den åndelige indsigt med selvbeherskelse. Selvbeherskelsen fører til udholdenhed, og udholdenheden skal bruges i tjenesten for Gud. Tjenesten for Gud skal udføres i kærlighed til de andre kristne, og den indbyrdes kærlighed skal suppleres med kærlighed over for alle mennesker. |
| Men Gud er mægtig til at lade al Naade rigelig tilflyde eder, for at I i alting altid kunne have til fuld Tilfredshed og have rigeligt til al god Gerning. | Gud har magt til at lade sin nåde strømme ud over jer, så I altid har noget at gøre godt med, uden at I selv kommer til at mangle. |
| Man tænder heller ikke et Lys og sætter det under Skæppen, men paa Lysestagen; saa skinner det for alle dem, som ere i Huset. Lader saaledes eders Lys skinne for Menneskene, at de maa se eders gode Gerninger og ære eders Fader, som er i Himlene. | Man tænder jo ikke en lampe for at skjule den under en spand. Nej, den skal stå højt og frit, så den kan lyse for alle i huset. På samme måde skal I lade det lys, I har fået, skinne for folk, så de kan se, at det, I gør, er prisværdigt, og så de kan give jeres Far i Himlen ære. |
| Forlad dig paa Herren og gør godt; bo i Landet og nær dig trolig. | Bestræb dig på at leve ærligt og sandt. Sæt din lid til Herren og gør det gode. |
| Et Menneskes Lyst er hans Kærlighed; og en fattig er bedre end en Løgner. | Det er en fordel at være ærlig og trofast, hellere være en fattig mand end en bedrager. |
| Vorder barmhjertige, ligesom eders Fader er barmhjertig. | Vær barmhjertige, ligesom jeres Far er barmhjertig. |
| Og hvem er der, som kan volde eder ondt, dersom I ere nidkære for det gode? | Hvem vil gøre jer fortræd, hvis I er ivrige efter at gøre det gode? |
| Vig fra ondt, og gør godt; søg Fred, og tragt efter den! | Hold jer fra det onde, gør det gode og stræb efter fred. |
| Herre! kom din Barmhjertighed og din Miskundhed i Hu; thi de have været fra Evighed. Kom ikke mine Ungdoms Synder eller mine Overtrædelser i Hu; men kom du mig i Hu efter din Miskundhed for din Godheds Skyld, Herre! | Du har altid været en kærlig Gud, din barmhjertighed varer til evig tid. Tilgiv mig min ungdoms oprør, vis mig din trofasthed og nåde. |
| Lad ingen raadden Tale udgaa af eders Mund, men saadan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, for at den kan skaffe dem Naade, som høre derpaa. | Undgå sårende ord. Sig hellere noget, som kan styrke og opmuntre. Lad jeres ord være til velsignelse for dem, I taler til. |
| Saa sagde Herren: Staar paa Vejene og ser til, og spørger om de gamle Stier, hvor den gode Vej mon være, og vandrer paa den, og I skulle finde Rolighed for eders Sjæl; men de sagde: Vi ville ikke gaa. | Jeg siger jer: I står ved en korsvej. Tænk over hvilken vej, I skal vælge. Spørg efter den rigtige vej, som jeg viste jer for længe siden. Hvis I følger den, vil I finde hvile for sjælen. Men I svarer: ‚Nej, den vej ønsker vi ikke at gå.’ |
| Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder! | Lad jer ikke føre vild. Husk på, at „Gode vaner forsvinder i dårligt selskab.” |
| Da skal du forstaa Ret og Retfærdighed og Retvished, al god Vej. | Hvis du lytter til ham, vil du forstå, hvad der er godt og rigtigt. |
| Han, som gav sig selv for os, for at han maatte forløse os fra al Lovløshed og rense sig selv et Ejendomsfolk, nidkært til gode Gerninger. | Jesus gav jo sit liv for vores skyld, så han kunne løskøbe os fra al ondskab og umoralitet og gøre os til sit ejendomsfolk, et folk, der ivrigt søger at gøre det gode. |
| Lysets Frugt viser sig jo i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed. | For Guds lys giver sig udslag i godhed, retfærdighed og sandhed. |
| Ligesaa, at Kvinder skulle pryde sig i sømmelig Klædning med Blufærdighed og Ærbarhed, ikke med Fletninger og Guld eller Perler eller kostbar Klædning, men, som det sømmer sig Kvinder, der bekende sig til Gudsfrygt, med gode Gerninger. | Kvinderne skal være anstændige i deres påklædning og smykke sig med en værdig og fornuftig optræden frem for med kunstfærdige frisurer, kostbare smykker og dyrt tøj. Lad dem vise deres gudsfrygt gennem gode gerninger. |
