| Men trofast er Herren, som skal styrke eder og bevare eder fra det onde. | Men Herren er trofast! Han vil styrke jer og beskytte jer mod den Ondes angreb. |
| Herren er mit Lys og min Frelse, for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Værn, for hvem skal jeg ræddes? | Herren er mit lys og min redning, så hvem har jeg grund til at frygte? Herren beskytter mit liv, hvad har jeg så at være bange for? |
| Den, som bor i den Højestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge. Jeg siger til Herren: Du er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvem jeg forlader mig. | De, der søger hjælp hos den Højeste, bliver beskyttet af den almægtige Gud. Jeg siger til Herren: „Du er min tilflugt, jeg stoler trygt på dig, min Gud.” |
| Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, prøvet til fulde. | Gud er vor tilflugt og styrke, parat til at hjælpe i svære tider. |
| Du er mit Skjul, du bevarer mig for Angest; med Frelsens Jubel omgiver du mig. Sela. | Herre, du er mit skjulested, du skærmer mig fra ulykke. Derfor vil jeg juble af glæde. |
| I Fred vil jeg baade lægge mig og sove; thi du, Herre! skal lade mig bo ene i Tryghed. | Jeg kan roligt lægge mig til at sove, for du, Herre, beskytter mig. |
| God er Herren, et Værn paa Nødens Dag, og han kender dem, som forlade sig paa ham. | Men Herren er god mod dem, der søger ham, han værner dem mod deres fjender. Han beskytter alle, der søger ly hos ham. |
| Kast din Sag paa Herren, og han skal forsørge dig; han skal ikke evindelig tilstede, at den retfærdige rokkes. | Kast din byrde på Herren, så vil han bære den for dig. Han lader ikke de gudfrygtige bukke under. Aldrig i evighed. |
| Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde. | Den fornuftige ser faren på forhånd og undgår den, en tåbe vader videre og må tage konsekvensen. |
| Han skal dække dig med sine Vingefjedre, og du skal finde Ly under hans Vinger; hans Sandhed er Skjold og Panser. | Han dækker dig med sine fjer, du er tryg under hans vinger. Du kan fuldt ud stole på hans hjælp. |
| Den Fortrøstning staar fast: Du bevarer Fred, Fred; thi paa dig forlader man sig. | De, som stoler på Herren, skal bo der i fred. |
| Den, som vandrer i Oprigtighed, vandrer tryggelig; men den, som gaar Krogveje, bliver røbet. | Den oprigtige kan leve i tryghed, den uærlige bliver afsløret før eller siden. |
| Jeg beder ikke om, at du vil tage dem ud af Verden, men at du vil bevare dem fra det onde. | Jeg beder dig ikke om at tage dem ud af verden, men om at beskytte dem fra den Ondes angreb. |
| Herren skal fuldføre det for mig; Herre! din Miskundhed varer evindelig, opgiv ikke dine Hænders Gerninger. | Du fører mig igennem til sejr. Din trofaste kærlighed varer ved. Opgiv mig ikke, men fuldend dit værk. |
| Saa lader os da ikke sove ligesom de andre, men lader os vaage og være ædrue! | Lad os derfor ikke gå rundt i en åndelig søvn, som mørkets børn gør, men altid være årvågne og besindige. |
| Det er bedre at sætte Lid til Herren end at forlade sig paa Mennesker. | Det er bedre at stole på Herren end at sætte sin lid til mennesker. |
| Thi jeg vederkvæger den trætte Sjæl og mætter hver vansmægtet Sjæl. | Jeg giver den trætte hvile og den udkørte ny styrke. |
| Herrens Navn er et fast Taarn, den retfærdige løber til det og bliver beskyttet. | Herren er som et stærkt fæstningstårn, den retskafne løber derind og er i sikkerhed. |
| Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes meget. | Ja, han er mit skjold og mit værn, hos ham kan jeg være tryg. |
| Forlad dig paa Herren og gør godt; bo i Landet og nær dig trolig. | Bestræb dig på at leve ærligt og sandt. Sæt din lid til Herren og gør det gode. |
| Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider! | De undertrykte søger tilflugt hos Herren, han hjælper dem i modgang og trængsel. |
| Underordner eder derfor under Gud; men staar Djævelen imod, saa skal han fly fra eder. | Altså skal I underordne jer Guds vilje. Hold stand over for Djævelen, så går han sin vej. |
| Dersom en Hær vilde lejre sig imod mig, da skal mit Hjerte ikke frygte; dersom en Krig rejses imod mig, da er jeg dog trøstig. | Selv om jeg omringes af en hær, er jeg ikke bange. Selv om alt tyder på krig, er jeg stadig tryg. |
| Derfor tager Guds fulde Rustning paa, for at I maa kunne staa imod paa den onde Dag og bestaa efter at have fuldbyrdet alt. | Derfor skal I tage hele Guds udrustning på, så I kan forsvare jer imod den Ondes angreb og stå fast, indtil alle angrebene er overstået. |
| Herre! læg mig, saa læges jeg; frels mig, saa frelses jeg; thi du er min Ros. | Herre, kom mig til hjælp og red mig fra dem, der er ude efter mig. |
