| Mine Børn! lader os ikke elske med Ord, ej heller med Tungen, men i Gerning og Sandhed! | Mine kære børn, lad os ikke nøjes med at sige, at vi elsker hinanden, lad os vise det i praksis. |
| De retsindige, dem leder deres Oprigtighed; men de troløse, dem ødelægger deres forvendte Væsen. | Retskafnes ærlighed fører til fremgang, de onde ødelægges af deres uærlighed. |
| At øve Retfærdighed og Ret er Herren kærere end Offer. | At vi gør det rigtige og handler ret, glæder Gud mere, end at vi ofrer til ham. |
| Dersom vi sige, at vi have Samfund med ham, og vandre i Mørket, da lyve vi og gøre ikke Sandheden. | Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham, men samtidig lever i åndeligt mørke, så lyver vi og følger ikke sandheden. |
| Salige ere de rene af Hjertet, thi de skulle se Gud. | Velsignede er de rene af hjertet— for de skal få lov at se Gud. |
| Betaler alle, hvad I ere dem skyldige: den, som I ere Skat skyldige, Skat; den, som Told, Told; den, som Frygt, Frygt; den, som Ære, Ære. | Derfor skal I også yde, hvad der er nødvendigt, hvad enten det drejer sig om at betale skatter og afgifter, eller om at vise ære og respekt. |
| Gør dig Flid for at fremstille dig selv som prøvet for Gud, som en Arbejder, der ikke behøver at skamme sig, som rettelig lærer Sandhedens Ord. | Sørg for at holde dig selv på ret kurs i forhold til det sande budskab, så du til sin tid kan stå frem for Gud som en, der ikke behøver at skamme sig over sit arbejde. |
| En forvendt Mand kommer Trætte af Sted, og en Bagvadsker fjerner en fortrolig. | Folk, der er fulde af løgn, skaber altid splid, sladder kan skille selv de bedste venner. |
| Bedre er lidet med Retfærdighed end store Indtægter med Uret. | Bedre at være fattig og ærlig end at være rig og uærlig. |
| Ti for Herren og forvent ham; lad din Vrede ikke optændes imod den Mand, hvis Vej lykkes, imod den Mand, som øver Underfundighed. | Er der en synder, som klarer sig godt, skal du ikke blive sur over det. Sæt dig stille i Herrens nærhed, vent tålmodigt, så griber han ind. |
| Men Visdommen herovenfra er først ren, dernæst fredsommelig, mild, føjelig, fuld af Barmhjertighed og gode Frugter, upartisk, uden Skrømt. | Men den visdom, der kommer fra Gud, er først og fremmest uskyldsren, dernæst fredselskende og imødekommende. Den tager hensyn til andre og er kendetegnet ved barmhjertighed og gode gerninger. Den er upartisk og oprigtig. |
| Hold ikke godt tilbage fra dem, som trænge dertil, naar din Haand har Evne til at gøre det. | Afslå ikke at hjælpe nogen, hvis du er i stand til det. |
| Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed; men de, som handle trolig, ere ham en Velbehagelighed. | Herren afskyr dem, der lyver, men glæder sig over dem, man kan stole på. |
| Ugudeliges Liggendefæ gavner intet, men Retfærdighed redder fra Døden. | Tilranede rigdomme lønner sig ikke, hæderlighed kan redde en fra døden. |
| Men for alting, mine Brødre! sværger ikke, hverken ved Himmelen eller ved Jorden eller nogen anden Ed; men eders Ja være Ja, og Nej være Nej, for at I ikke skulle falde under Dom. | Husk også på, kære venner, at I ikke må sværge, hverken ved Himlen eller jorden eller noget som helst andet. Hvis I mener „ja”, så sig „ja”, og hvis I mener „nej”, så sig „nej”, ellers vil Gud dømme jer. |
| Lyksalig den Mand, som forbarmer sig og udlaaner, som opholder sine Sager ved Retfærdighed. | Ja, velsignet er de gavmilde og hjælpsomme, kendetegnet på deres handlinger er ærlighed. |
| Men ingen, som tænder et Lys, skjuler det med et Kar eller sætter det under en Bænk; men han sætter det paa en Lysestage, for at de, som komme ind, kunne se Lyset. | Jesus fortsatte: „Ingen kunne finde på at tænde en lampe og stille den under en spand eller ind under sengen. Nej, man stiller en lampe højt og frit, så de, der kommer ind, får glæde af lyset.” |
| Lad dine Øjne se ligefrem, og lad dine Øjenlaage være ret frem for dig! | Hav målet for øje, hvor du end går, lad være med at se til siden. |
| Da skal du forstaa Ret og Retfærdighed og Retvished, al god Vej. | Hvis du lytter til ham, vil du forstå, hvad der er godt og rigtigt. |
| Men intet er skjult, som jo skal aabenbares, og intet er lønligt, som jo skal blive kendt. | Hvad der er skjult nu, vil blive åbenbaret engang. Det, som nu er hemmeligt, vil blive kendt. |
| Derfor betale I jo ogsaa Skatter; thi de ere Guds Tjenere, som just tage Vare paa dette. | Det er også derfor, I betaler skat. Embedsmændene har jo brug for løn, så de kan udføre det arbejde, Gud har lagt hen til dem. |
| Men Peter sagde: „Ananias! hvorfor har Satan fyldt dit Hjerte, saa du har løjet imod den Helligaand og stukket noget til Side af Summen for Jordstykket? Var det ikke dit, saa længe du ejede det, og stod ikke det, som det blev solgt for, til din Raadighed? Hvorfor har du dog sat dig denne Gerning for i dit Hjerte? Du har ikke løjet for Mennesker, men for Gud.“ | Men Peter sagde: „Ananias, hvorfor har du ladet Satan friste dig til at lyve over for Helligånden og selv beholde nogle af pengene? Ingen tvang dig til at sælge din jord, og da den først var solgt, havde du stadig ret til at bruge pengene, som du ville. Hvordan kunne du finde på at gøre det her? Det er jo ikke os, du har løjet for, men Gud!” |
| Derfor lader nu Herrens Frygt være over eder; tager eder i Agt, i hvad I gøre; thi der er ingen Uret hos Herren vor Gud, ej heller Persons Anseelse, ej heller Gavers Annammelse. | Vær gudfrygtige og døm, som Herren vil, for han tolererer ikke uretfærdige domme, bestikkelse eller partiskhed. |
