Bibelvers om Ønsker
- Men jeg siger: Vandrer efter Aanden, saa fuldbyrde I ingenlunde Kødets Begæring.
- Saa døder da de jordiske Lemmer, Utugt, Urenhed, Brynde, ondt Begær og Havesygen, som jo er Afgudsdyrkelse.
- I begære og have ikke; I myrde og misunde og kunne ikke faa; I føre Strid og Krig. Og I have ikke, fordi I ikke bede.
- Og Verden forgaar og dens Lyst; men den, som gør Guds Villie, bliver til evig Tid.
- Eller mon nogen kan gaa paa Gløder,
uden at hans Fødder brændes? - Alt er mig tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er mig tilladt, men jeg skal ikke lade mig beherske af noget.
- Thi hvor din Skat er, der vil ogsaa dit Hjerte være.
- Men for Utugts Skyld have hver Mand sin egen Hustru, og hver Kvinde have sin egen Mand.
- Jeg gjorde en Pagt med mine Øjne,
og hvad skulde jeg agte paa en Jomfru? - Værer ædrue, vaager; eders Modstander, Djævelen, gaar omkring som en brølende Løve, søgende, hvem han kan opsluge.
- Thi alt det, som er i Verden, Kødets Lyst og Øjnenes Lyst og Livets Hoffærdighed, er ikke af Faderen, men af Verden.
- I bleve jo kaldede til Frihed, Brødre! kun at I ikke bruge Friheden til en Anledning for Kødet, men værer ved Kærligheden hverandres Tjenere!
- Ægteskabet være æret hos alle, og Ægtesengen ubesmittet; thi utugtige og Horkarle skal Gud dømme.
- Ligesom en Hjort skriger efter Vandstrømme,
saa skriger min Sjæl til dig, o Gud! - Vaager og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse! Aanden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt.
- Der er ikke kommet andre end menneskelige Fristelser over eder, og trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes over Evne, men som sammen med Fristelsen vil skabe ogsaa Udgangen af den, for at I maa kunne udholde den.
- Ja, paa dine Dommes Sti, Herre!
have vi forventet dig;
til dit Navn og til din Ihukommelse
er vor Sjæls Længsel. - Ingen sige, naar han fristes: „Jeg fristes af Gud;“ thi Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen.
- Hvorved han har skænket os de største og dyrebare Forjættelser, for at I ved disse skulle faa Del i guddommelig Natur, naar I undfly Fordærvelsen i Verden, som har sin Grund i Begær.
- Thi Pengegridskheden er en Rod til alt ondt; og ved at hige derefter ere nogle farne vild fra Troen og have gennemstunget sig selv med mange Smerter.
- Han begærer og begærer den hele Dag;
men den retfærdige giver og holder ikke tilbage. - Anstreng dig ikke for at blive rig, brug ej din Forstand dertil!
Skulde du lade dine Øjne flyve efter det, da det ikke er der?
thi det skal gøre sig Vinger som en Ørn, der flyver imod Himmelen. - Og de, som ere i Kødet, kunne ikke tækkes Gud.
- Hvad skulle vi da sige? er Loven Synd? Det være langt fra! Men jeg kendte ikke Synden uden ved Loven; thi jeg kendte jo ikke Begæringen, hvis ikke Loven sagde: „Du maa ikke begære.“
- Som en gennembrudt Stad uden Mur,
saa er en Mand, som ikke kan tvinge sin Aand.
Relaterede emner
Synd
Eller vide I ikke...
Seksualitet
Thi dette er Guds...
Fristelse
Der er ikke kommet...
Materialisme
Thi vi have intet...
Afhængighed
Alt er mig tilladt...
Penge
Eders Vandel være uden...