Jeg venter på, at du griber ind, Herre,
jeg ser frem til, at du taler til mig. Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede,
og jeg haabede paa hans Ord. Så sagde han: „Enhver, der accepterer sådan et barn, fordi det hører mig til, har i virkeligheden accepteret mig; og den, der har accepteret mig, har accepteret min Far, som sendte mig. Den af jer, som er parat til at være den mindste, er i virkeligheden den største.” David fortsatte: „I virkeligheden kan hverken jeg eller mit folk give dig noget som helst, for alt, hvad vi ejer, har vi fået af dig, så vi giver dig kun, hvad der allerede er dit.”Næste vers!Med billede 
