Urduعربى
Arabicفارسی
PersianAfrikaans
AfrikaansČeština
CzechDansk
DanishDeutsch
GermanEnglish
EnglishEspañol
SpanishFrançais
FrenchItaliano
ItalianMagyar
HungarianMalagasy
MalagasyNederlands
DutchPolski
PolishPortuguês
PortugueseSesotho
Southern SothoSlovenský
SlovakSuomi
FinnishXhosa
XhosaZulu
ZuluΕλληνικά
GreekРусский
Russianहिन्दी
Hindiবাংলা
Bengali繁體中文
Chinese (traditional)
Men Herren svarer: „Aldrig i livet! Kan en mor glemme sit spædbarn? Kan hun holde op med at elske det barn, hun har født? Selv om hun kunne, så kan jeg aldrig svigte dig! Se, jeg har skrevet dit navn i min hånd, og jeg ser hele tiden dine nedbrudte mure for mine øjne.” Kan vel en Kvinde glemme sit diende Barn,
at hun ikke forbarmer sig over sit Livs Søn?
om ogsaa de kunne glemme,
da vil jeg, jeg dog ikke glemme dig.
Se, jeg har tegnet dig i mine Hænder;
dine Mure ere bestandig for mig. Herren er mit lys og min redning,
så hvem har jeg grund til at frygte?
Herren beskytter mit liv,
hvad har jeg så at være bange for? Men I skal bede i tro uden at tvivle. For hvis I vakler i jeres tillid til Gud, er I som havets bølger, der kastes frem og tilbage af stormen.Næste vers!Med billede