Som de kom paa Græsgang, bleve de mætte, de bleve mætte, og deres Hjerte ophøjede sig; derfor glemte de mig.
Men så snart I kom til det gode land og spiste jer mætte, blev I stolte og glemte mig.Relaterede emner
Materialisme
Thi vi have intet...
Stolthed
Hovmodighed kom, der kom...
Afhængighed af Gud
Thi jeg er Herren...
Føde
Thi han har mættet...
Kærlighed
Kærligheden er langmodig, er...
Håb
Thi jeg kender de...