- Det var de ikke. Men I vil alle gå til grunde, hvis I ikke ændrer jeres indstilling og tror på mig.
- Mens Jesus en sabbatsdag sad og underviste i en synagoge, lagde han blandt de tilstedeværende mærke til en kvinde, som på grund af en sygdomsånd havde været krumbøjet og ude af stand til at rette sig op i 18 år. Han kaldte hende frem og sagde: „Du er helbredt for din sygdom.” Derefter lagde han hænderne på hende, og straks rettede hun sig op og lovpriste og takkede Gud.
Men forstanderen for synagogen blev forarget over, at Jesus havde foretaget en helbredelse på en sabbat. „Der er seks dage i ugen, hvor man kan arbejde,” sagde han til menigheden. „På de dage kan I komme og blive helbredt, men ikke på sabbatten!”
„Hvor er I nogle hyklere!” sagde Jesus. „Hver sabbat løser I uden skrupler jeres køer og æsler fra deres plads i stalden og fører dem ned til vandet, så de kan få noget at drikke. Skulle jeg så ikke have lov til at løse denne ‚Abrahams datter’ af Satans lænker, som hun har været bundet med i 18 år, også selv om det er sabbat i dag?” Det svar var ydmygende for Jesu modstandere, men alle de andre glædede sig over de fantastiske ting, Jesus gjorde.
Dagens bibelvers
Gid Herren, vores Gud, må være med os, som han var med vores forfædre. Måtte han aldrig forlade os eller forkaste os.Tilfældige bibelvers
Lad mig smage din godhed hver morgen,for det er dig, jeg sætter min lid til.
Vis mig din vilje med mit liv,
for det er dig, jeg ønsker at følge.Næste vers!Med billede