De retsindige bliver velsignede,
de ondes ord rammer dem selv. 
Velsignelser ere over den retfærdiges Hoved,
men Vold skjuler de ugudeliges Mund. Tror I måske, at det glæder mig, når et ondt menneske bliver straffet med døden? spørger jeg, Herren. Nej, jeg vil meget hellere have, at de vender sig fra deres ondskab, så de kan leve. David fortsatte: „I virkeligheden kan hverken jeg eller mit folk give dig noget som helst, for alt, hvad vi ejer, har vi fået af dig, så vi giver dig kun, hvad der allerede er dit.”Næste vers!Med billede 
