Se i nåde til din stakkels tjener,
frels mig, min trofaste Gud. 
Lad dit Ansigt lyse over din Tjener;
frels mig ved din Miskundhed. Lad os derfor frimodigt træde frem for Guds trone, for han vil i sin nåde og barmhjertighed komme os til hjælp i rette tid. David fortsatte: „I virkeligheden kan hverken jeg eller mit folk give dig noget som helst, for alt, hvad vi ejer, har vi fået af dig, så vi giver dig kun, hvad der allerede er dit.”Næste vers!Med billede 
