Tusinde år er for dig som en enkelt dag er for os,
den varer nogle timer, og så er den forbi. Thi tusinde Aar ere for dine Øjne
som den Dag i Gaar, naar den er forbigangen,
og som en Nattevagt. Men hvem du end er, kan du ikke tillade dig at dømme andre og undskylde dig selv. I og med at du dømmer andre, dømmer du jo også dig selv. Du gør nemlig de samme ting, som du fordømmer hos andre. Men Herren svarer: „Aldrig i livet! Kan en mor glemme sit spædbarn? Kan hun holde op med at elske det barn, hun har født? Selv om hun kunne, så kan jeg aldrig svigte dig! Se, jeg har skrevet dit navn i min hånd, og jeg ser hele tiden dine nedbrudte mure for mine øjne.”Næste vers!Med billede 
