Herren siger: „Jeg er den, der trøster jer. Hvorfor er I da så bange for dødelige mennesker, der visner som græsset og snart er borte?”
Jeg, jeg er den, som trøster eder;
hvo er da du, at du vil frygte for et Menneske, som skal dø,
og for et Menneskes Barn, der skal blive som Græs?
hvo er da du, at du vil frygte for et Menneske, som skal dø,
og for et Menneskes Barn, der skal blive som Græs?