Herren er mit Lys og min Frelse, for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Værn, for hvem skal jeg ræddes? | Herren er mit lys og min redning, så hvem har jeg grund til at frygte? Herren beskytter mit liv, hvad har jeg så at være bange for? |
Dersom en Hær vilde lejre sig imod mig, da skal mit Hjerte ikke frygte; dersom en Krig rejses imod mig, da er jeg dog trøstig. | Selv om jeg omringes af en hær, er jeg ikke bange. Selv om alt tyder på krig, er jeg stadig tryg. |
Een Ting har jeg begæret af Herren, den vil jeg søge efter; at jeg maa bo i Herrens Hus alle mine Livsdage for at beskue Herrens Livsalighed og at grunde i hans Tempel. | Jeg har bedt Herren om én ting, og det er mit højeste ønske: at få lov at leve i hans nærhed livet igennem, at se hans herlighed og meditere i hans helligdom. |
Havde jeg ikke troet, at jeg skulde se Herrens Godhed i de levendes Land! | Men jeg er sikker på, at Herren vil hjælpe mig, så jeg oplever hans godhed hele mit liv. |
Bi efter Herren, vær frimodig, og han skal styrke dit Hjerte; ja, bi efter Herren! | Regn med Herren og hold ud! Stol på ham og tab ikke modet! |
Dagens bibelvers
Alle have jo syndet, og dem fattes Æren fra Gud, og de blive retfærdiggjorte uforskyldt af hans Naade ved den Forløsning, som er i Kristus Jesus.Tilfældige bibelvers
Jeg opløfter mine Øjne til Bjergene;hvorfra skal min Hjælp komme?
Min Hjælp kommer fra Herren,
som skabte Himmelen og Jorden.Næste vers!Med billede