| Herre! kom din Barmhjertighed og din Miskundhed i Hu; thi de have været fra Evighed. Kom ikke mine Ungdoms Synder eller mine Overtrædelser i Hu; men kom du mig i Hu efter din Miskundhed for din Godheds Skyld, Herre! | Du har altid været en kærlig Gud, din barmhjertighed varer til evig tid. Tilgiv mig min ungdoms oprør, vis mig din trofasthed og nåde. |
| Thi forlade I Menneskene deres Overtrædelser, vil eders himmelske Fader ogsaa forlade eder. | Hvis I tilgiver dem, der har gjort noget forkert mod jer, vil jeres Far i Himlen også tilgive jer. |
| Jesus svarede dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hver den, som gør Synden, er Syndens Træl.“ | Jesus svarede: „Det siger jeg jer: Enhver, som lever i synd, er slave af synden.” |
| Thi den, som saar i sit Kød, skal høste Fordærvelse af Kødet; men den, som saar i Aanden, skal høste evigt Liv af Aanden. | De, der investerer i deres eget selviske begær, vil høste død og ødelæggelse, men de, der investerer i det, som Helligånden ønsker, vil høste evigt liv ved Helligånden. |
| Og de, som ere i Kødet, kunne ikke tækkes Gud. | Og de, der lever et liv styret af synden, kan ikke behage Gud. |
| Salig er den, hvis Overtrædelse er forladt, hvis Synd er skjult. | Lykkelige er de, hvis forseelser er tilgivet, hvis synderegister er slettet. |
| Thi Syndens Sold er Død, men Guds Naadegave er et evigt Liv i Kristus Jesus, vor Herre. | Synd straffes med døden, men Gud skænker det evige liv gennem Jesus, vores Frelser og Herre. |
| Den retfærdiges Ihukommelse er til Velsignelse; men de ugudeliges Navn smuldrer hen. | Et godt menneske huskes med glæde, den gudløses navn går i glemmebogen. |
| Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen gaa ned over eders Forbitrelse; giver ikke heller Djævelen Rum! | Bliver I oprørte over noget, da synd ikke. Lad ikke solen gå ned over jeres vrede, og lad ikke Djævelen få fodfæste i jeres liv. |
| Derfor fatter et andet Sind og vender om, for at eders Synder maa blive udslettede, for at Vederkvægelsens Tider maa komme fra Herrens Aasyn. | Men nu skal I ændre jeres indstilling og vende jer til Gud, så han kan tilgive jer. |
| Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven. | Døden bruger synden som sin dræbende brod, og synden får sin styrke fra loven. |
| Hvad skulle vi da sige? skulde vi blive ved i Synden, for at Naaden kunde blive desto større? Det være langt fra! Vi, som jo ere døde fra Synden, hvorledes skulle vi endnu leve i den? | „Skal vi så ikke fortsætte med at synde, så Guds nåde kan blive endnu større?” er der måske nogle, der vil spørge. Nej, bestemt ikke! Det er da meningsløst at fortsætte et syndigt liv, når synden ikke længere har magten over os! |
| Og det skal ske, naar nogen bliver skyldig i en af disse Ting og bekender, at han har syndet derimod. | I hvert enkelt af disse tilfælde skal de bekende deres synd. |
| Omvender eder, og vender eder bort fra alle eders Overtrædelser, at ikke Misgerning skal vorde eder til Fald. | Omvend jer derfor fra jeres synder, så I ikke bliver straffet med døden. |
| Der er en Vej, som kan synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden. | Man kan være helt sikker på at have ret og alligevel ende med et nederlag. |
| Elsker ikke Verden, ikke heller de Ting, som ere i Verden! Dersom nogen elsker Verden, er Faderens Kærlighed ikke i ham. | Elsk ikke denne verden eller det, der findes i verden. Hvis du elsker verden, kan du ikke samtidig elske Gud. |
| Kommer dog, og lader os gaa i Rette med hinanden, siger Herren. Dersom eders Synder end vare som Karmesin, da skulle de blive hvide som Sne; om de end vare røde som Skarlagen, skulle de blive som Uld. | „Kom, lad mig tale jer til fornuft,” siger Herren. „For selv om jeres synder er som røde blodpletter på jer, kan I blive uskyldsrene som nyfalden sne. Selv hvis I er røde som skarlagen over det hele, kan jeg gøre jer rene som den hvideste uld.” |
| Thi jeg vil være naadig imod deres Uretfærdigheder og ikke mere ihukomme deres Synder. | Jeg vil være nådig og tilgive dem deres ondskab, og jeg vil slette deres synder fra min hukommelse. |
| Den, som ikke kendte Synd, har han gjort til Synd for os, for at vi skulle blive Guds Retfærdighed i ham. | Kristus var syndfri, men Gud lagde vores synd på ham, så vi derigennem kunne blive frikendt og accepteret af Gud. |
| Hvor mange Ord ere, der lader Overtrædelse ikke af; men den, som sparer sine Læber, er klog. | Den, der taler for meget, fejler for tit, men den, der er tilbageholdende, anses for vis. |
| Jeg gemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skulde synde imod dig. | Jeg gemmer dit ord i mit hjerte for ikke at synde imod dig. |
| Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det. | Kom nu til fornuft og forlad det vildspor, I er slået ind på. Det er jo en skændsel for jer, at nogle af jer er så uvidende om Gud. |
| Vi have syndet og gjort ilde, og have handlet ugudeligt og været genstridige, og vi ere vegne fra dine Bud og fra dine Love. | Men hvor har vi været onde og svigtet dig! Vi har gjort oprør imod dig og ikke overholdt dine bud og forskrifter. |
| Og naar nogen synder og gør imod et af alle Herrens Bud, hvad ikke skulde ske, og vidste det ikke, og er bleven skyldig, da skal han bære sin Misgerning. | Enhver, der synder ved at overtræde Guds lov, er skyldig, selv om det var utilsigtet. |
| Den, som gør Synden, er af Djævelen; thi Djævelen har syndet fra Begyndelsen. Dertil blev Guds Søn aabenbaret, for at han skulde nedbryde Djævelens Gerninger. | De, der lever i synd, følger Djævelens vilje, for Djævelen har levet i oprør mod Gud fra begyndelsen af. Husk, at Guds Søn kom til jorden for at gøre ende på Djævelens gerninger. |
