Idrætsfolk må give afkald på mange ting for at vinde sejren. De gør det for at få en sejrskrans, som hurtigt visner, men vi gør det for at få en sejrskrans, som aldrig visner. 
Enhver, som deltager i Kamplegene, er afholdende i alt; hine nu vel for at faa en forkrænkelig Krans, men vi en uforkrænkelig. Jeg håber, at du er rask, og at alt står vel til hos dig. Jeg kan forstå, at du har det godt, åndeligt set. Men Herren svarer: „Aldrig i livet! Kan en mor glemme sit spædbarn? Kan hun holde op med at elske det barn, hun har født? Selv om hun kunne, så kan jeg aldrig svigte dig! Se, jeg har skrevet dit navn i min hånd, og jeg ser hele tiden dine nedbrudte mure for mine øjne.”Næste vers!Med billede 
