Bibelvers om Lydighed
- Jesus svarede: „Fordi de, der elsker mig, vil gøre det, jeg siger til dem. Derfor vil min Far også elske dem, og vi vil komme og tage bolig i dem.”
- Moses fortsatte: „Men hvis I omhyggeligt adlyder de befalinger fra Herren, som jeg pålægger jer i dag, vil han gøre jer større og mægtigere end noget andet folk på jorden.”
- Husk at følge din fars råd, min søn,
glem ikke, hvad din mor har lært dig. - I skal følge Herren, jeres Guds, befalinger til punkt og prikke og ikke på nogen måde gå på kompromis med dem. Gør I det, vil I få et langt og godt liv i det land, I snart skal ind og tage i besiddelse.
- I bedrager jer selv, hvis I kun hører ordet uden at handle på det.
- Den, der lader sig korrigere, får fremgang,
den, der afslår vejledning, farer vild. - Derfor, mine elskede venner: Stå urokkeligt fast og gør altid jeres yderste i tjenesten for Herren. I ved jo, at jeres arbejde for ham ikke er forgæves.
- Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer. Jeg har sat jer til at gå ud og bære frugt—og det skal være en varig frugt—så min Far kan give jer alt, hvad I beder ham om i mit navn.
- Jeres liv skal ikke styres af verdens tankegang. Lad i stedet Guds Ånd forvandle jeres tanker og vaner, så I kan glæde ham ved at leve efter hans vilje som gode og modne kristne.
- Gør altid, som Gud siger! Adlyd omhyggeligt de love og forordninger, som han gav os gennem Moses, så vil dit liv lykkes.
- Ét menneskes ulydighed førte til, at mange andre gjorde oprør mod Gud. Men det er også ét menneskes lydighed, der fører til, at mange andre ønsker at gøre Guds vilje.
- Elskede venner, hvis vores hjerte ikke fordømmer os, kan vi være frimodige over for Gud og tro på, at vi får det, vi beder om, fordi vi følger hans befalinger og gør det, der glæder ham.
- Jesus fortsatte: „Til jer, som ønsker at adlyde mig, siger jeg: Elsk jeres fjender! Gør godt mod dem, som hader jer. Velsign dem, som forbander jer. Bed for dem, som mishandler jer.”
- Altså skal I underordne jer Guds vilje. Hold stand over for Djævelen, så går han sin vej.
- Mind hele tiden folket om disse love—og selv skal du tænke på dem døgnet rundt, så du handler efter dem, for så vil det gå dig godt, og du vil lykkes.
- Hvis I ikke adlyder mig og ændrer indstilling, hvis I ikke tager det alvorligt med at vise ærefrygt for mig, må I tage konsekvensen. I stedet for at velsigne jer vil jeg sende forbandelse over jer, og de velsignelser, I udtaler over andre, bliver til forbandelser. Ja, det er allerede sket, fordi I ikke tog mine befalinger alvorligt.
- Respekter de myndigheder, I har over jer, for enhver myndighed har sin magt fra Gud og har fået sin plads af ham.
- Du bliver velsignet, når du adlyder Herren,
når du omhyggeligt handler på hans ord. - Bliv ikke sløve. Vær brændende i ånden. Tjen Herren.
- „Den siger: ‚Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, med liv og sjæl, med al din styrke og med alle dine tanker,’ ” svarede den skriftlærde. „Og den siger også: ‚Du skal elske din næste som dig selv.’ ”
- Alle, som bliver ledt af Guds Ånd, er Guds børn.
- Så sagde Jesus henvendt til alle, der var hos ham: „De, der ønsker at være mine disciple, skal lægge alt deres eget til side og følge mig hver dag, også selv om det koster livet.”
- Lær mig at gøre din vilje,
for det er dig, der er min Gud.
Led mig ved din gode Ånd
til et sted, hvor jeg kan leve i fred. - Vi kan bevidne alt, hvad der er sket. Og Helligånden, som Gud giver til dem, der vil adlyde ham, bekræfter det.
- Kære venner, I har oplevet Guds nåde, og derfor beder jeg jer indtrængende om at give jer selv til ham som en levende offergave. Det glæder Gud, og det er den åndelige måde at tjene ham på.
Og alle skal erklære
til Gud Faders ære:
Jesus Kristus er Herre!Men det afgørende er ikke, at de onde ånder adlyder jer. Nej, glæd jer hellere over, at jeres navne er indskrevet i Himlen. Jesus fortsatte: „Jeg er opstandelsen og livet. De, der tror på mig, skal leve, selv om de dør; og de, der lever i troen på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du på det, Marta?”Næste vers!Med billede