Bibelvers om Selvkontrol
- Den, der ikke kan beherske sig,
er sårbar som en by uden mur omkring. - Gud har ikke givet os en Ånd, der gør os frygtsomme, men en Ånd, der giver os kraft, kærlighed og sund fornuft.
- Sæt derfor alt ind på, at jeres tro bliver en tro, der vil noget. Men en stærk tro skal kombineres med åndelig indsigt og den åndelige indsigt med selvbeherskelse. Selvbeherskelsen fører til udholdenhed, og udholdenheden skal bruges i tjenesten for Gud. Tjenesten for Gud skal udføres i kærlighed til de andre kristne, og den indbyrdes kærlighed skal suppleres med kærlighed over for alle mennesker.
- Det er bedre at være tålmodig end at være stærk,
lettere at indtage en by end at overvinde sig selv. - Men det, Helligånden frembringer i os, er: Kærlighed, glæde og fred; tålmodighed og hjælpsomhed; godhed og troskab; nænsomhed og selvbeherskelse. Ingen lov forbyder den slags ting.
- Kære venner, husk, at det er godt at lytte, at tænke sig om, før man taler, og ikke være for hurtig til at blive vred.
- Tungen er nøglen til et godt eller dårligt liv,
man må leve med konsekvensen af sine ord. - De fristelser, I har mødt, er ikke værre end dem, folk ellers bliver stillet overfor. Og Gud er altid parat til at hjælpe jer. Han vil ikke tillade, at I fristes over evne. Når fristelsen kommer, vil han skabe en vej ud af situationen, så I ikke bukker under.
- Lad os derfor ikke gå rundt i en åndelig søvn, som mørkets børn gør, men altid være årvågne og besindige.
- En fornuftig person tager en fornærmelse i stiv arm,
en tåbe taber hovedet med det samme. - En tåbe giver luft for sin vrede,
den vise behersker sig. - Gud har åbenbaret sin nåde, som gør det muligt for alle mennesker at blive frelst. Hans nåde opdrager os til at sige nej til at leve et gudløst liv fuldt af syndige lidenskaber og i stedet leve fornuftigt, retskaffent og gudfrygtigt, så længe vi er her på jorden.
- Jeg holder min krop i ave og tøjler den, for at ikke jeg, der har forkyndt for andre, skal risikere at blive diskvalificeret og ikke nå frem til målet.
- Jeres liv skal ikke styres af verdens tankegang. Lad i stedet Guds Ånd forvandle jeres tanker og vaner, så I kan glæde ham ved at leve efter hans vilje som gode og modne kristne.
- Idrætsfolk må give afkald på mange ting for at vinde sejren. De gør det for at få en sejrskrans, som hurtigt visner, men vi gør det for at få en sejrskrans, som aldrig visner.
- Den kamp, vi står i, er jo ikke mod mennesker, men imod åndelige magter, autoriteter og herskere i denne mørke verden, mod en hær af onde ånder i himmelrummet.
- Bøj ikke af til højre eller venstre,
hold dig fra alt, hvad der er ondt. - Pas på, at I ikke mister noget af det, I allerede har opnået, men gør, hvad I kan, for at I til sidst kan få den fulde løn af Herren.
- Jeg lavede en aftale med mine øjne,
at de aldrig måtte se med begær på en kvinde. - Derfor må I ikke afvise jeres ægtefælles ønske om sex, med mindre I er enige om at være afholdende en tid, for at I bedre kan koncentrere jer om at bede. Derefter skal I være sammen igen, for at Satan ikke skal friste jer, når jeres drifter bliver for stærke.
- Gud ønsker, at I skal indvi jeres liv til ham og afholde jer fra seksuel synd. I må hver især forstå, hvordan man vinder sig en kone på en anstændig og ærbar måde, ikke i sanseligt begær, sådan som de gudløse gør.
Dagens bibelvers
Men englen beroligede dem. „Vær ikke bange!” sagde han. „Jeg er kommet for at fortælle jer en stor og glædelig nyhed, som angår hele folket.”Tilfældige bibelvers
Herren sørger for, at du ikke snubler.Han, som passer på dig, sover aldrig.Næste vers!Med billede