Den, der giver til andre, får mere igen,
den, der afhjælper nød, bliver selv hjulpet. En Sjæl, som velsigner, skal blive rig;
og den, som vederkvæger, skal selv blive vederkvæget. Så sagde han: „Enhver, der accepterer sådan et barn, fordi det hører mig til, har i virkeligheden accepteret mig; og den, der har accepteret mig, har accepteret min Far, som sendte mig. Den af jer, som er parat til at være den mindste, er i virkeligheden den største.” Da vi nu har fået disse løfter, venner, burde vi så ikke vende os bort fra alt urent, hvad enten det har med kroppen eller ånden at gøre? Det må være vores mål at være uangribelige, så vi kan ære Gud med vores liv.Næste vers!Med billede 
