| Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv. | Lykkeligt er det folk, som har Herren til Gud, dem han valgte som sit ejendomsfolk. |
| Hvad skulle vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem kan da være imod os? | Behøver jeg at sige mere? Når Gud er med os, hvem kan da besejre os? |
| Men i alt dette mere end sejre vi ved ham, som elskede os. | Så kommer vi igennem det hele sejrende, fordi Kristus i sin kærlighed giver os styrke. |
| Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er een. Og du skal elske Herren din Gud af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl og af al din Formue. | Israels folk, hør efter! Herren er vores Gud—Herren alene! Du skal elske Herren, din Gud, af hele dit hjerte, med alle dine tanker, med liv og sjæl og med al din styrke! |
| Men jeg er Herren din Gud fra Ægyptens Land af, og en Gud uden mig kender du ikke, og en Frelser uden mig er der ikke. | Herren siger: „Jeg er Herren, din Gud, som skabte himlen og dannede jorden. Jeg anbragte stjernerne på himlen, men ikke for at du skulle tilbede dem. Jeg er den, som førte dig ud af Egypten. Dengang kendte I ikke andre guder, og der findes ingen anden, der kan redde jer.” |
| Trofast er Gud, ved hvem I bleve kaldede til Samfund med hans Søn, Jesus Kristus, vor Herre. | Ja, det vil Gud gøre, fordi han er trofast, og fordi det er ham selv, der har kaldet jer ind i fællesskabet med hans Søn, Jesus Kristus, som er vores Herre. |
| Men dette ene bør ikke undgaa eder, I elskede! at een Dag er for Herren som tusinde Aar, og tusinde Aar som een Dag. | Elskede venner, husk på, at for Gud er én dag som 1000 år, og 1000 år som én dag. |
| Herrens er Jorden og dens Fylde, Jorderige og de, der bo derpaa. | Jorden og alt, hvad der er på den, tilhører Herren, hele verden og alle, som bor i den. |
| Hver Sjæl underordne sig de foresatte Øvrigheder; thi der er ikke Øvrighed uden af Gud, men de, som ere, ere indsatte af Gud. | Respekter de myndigheder, I har over jer, for enhver myndighed har sin magt fra Gud og har fået sin plads af ham. |
| Og Gud sagde: Lader os gøre et Menneske i vort Billede, efter vor Lignelse; og de skulle regere over Havets Fiske og over Himmelens Fugle og over Fæet og over al Jorden og over alt Kryb, som kryber paa Jorden. | Så sagde Gud: „Lad os frembringe et levende væsen, der ligner os. Det skal herske over alt dyrelivet—fiskene i havet, fuglene i luften og de tamme og vilde dyr på jorden.” |
| Den Herres Jesu Kristi Naade og Guds Kærlighed og den Helligaands Samfund være med eder alle! | Herren Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! |
| Jeg vil glæde og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge dit Navn, du Højeste! | Jeg fryder mig over dig og synger lovsange til dig, for du er den almægtige Gud. |
| I utro! vide I ikke, at Venskab med Verden er Fjendskab imod Gud? Derfor, den, som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende. | Det er en vantro måde at handle på. Ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, som kun tænker på at opnå verdslig tilfredsstillelse, kan ikke samtidig gøre Gud tilfreds. |
| Thi hvo er en Gud foruden Herren? og hvo er en Klippe foruden vor Gud? | Hvor findes der en gud som Herren? Hvor findes en klippe som ham? |
| Den Almægtige, ham kunne vi ikke naa til, ham, som er stor i Kraft; Ret og Retfærdigheds Fylde undertrykker han ikke. | Vi kan ikke mødes på lige fod med den almægtige Gud, for hans magt er uendelig. Hans godhed er uden grænser, og han kan umuligt være uretfærdig. |
| Han aabenbarer de dybe og skjulte Ting; han ved, hvad der er i Mørket, og Lyset bor hos ham. | Han åbenbarer dybe hemmeligheder. Han bringer lys over alle ting og afslører, hvad der gemmer sig i mørket. |
| Men vor Gud er i Himlene, han gør alt, hvad ham behager. | Vores Gud er i Himlen, og han gør, hvad han vil. |
| Thi tusinde Aar ere for dine Øjne som den Dag i Gaar, naar den er forbigangen, og som en Nattevagt. | Tusinde år er for dig som en enkelt dag er for os, den varer nogle timer, og så er den forbi. |
| Han er den, som bygger sin Trone i Himmelen og grundfæster sin Hvælving over Jorden; han er den, som kalder ad Vandene i Havet og udøser dem over Jordens Overflade; Herren er hans Navn. | Herrens bolig har sit fundament på jorden, men den rækker ind i Himlen. Han opsamler vandet fra havet og lader det falde ned på jorden. Herren er hans navn. |
| Og jeg vil helliggøre mit store Navn, som er vanhelliget iblandt Hedningerne, hvilket I have vanhelliget midt iblandt dem; og Hedningerne skulle fornemme, at jeg er Herren, siger den Herre, Herre, naar jeg helliggør mig paa eder for deres Øjne. | Jeg vil genoprette mit gode navn og rygte, og når folkeslagene ser min magt udfolde sig, vil de erkende, at jeg er Herren. |
| Og jeg hørte en høj Røst fra Himmelen, som sagde: Se, Guds Telt er hos Menneskene, og han skal bo hos dem, og de skulle være hans Folk, og Gud selv skal være hos dem og være deres Gud. Og han skal aftørre hver Taare af deres Øjne, og Døden skal ikke være mere, ej heller Sorg, ej heller Skrig, ej heller Pine skal være mere; thi det forrige er veget bort. | Så hørte jeg en høj stemme fra tronen: „Se! Guds bolig er nu hos menneskene. Han vil bo sammen med dem, og de skal være hans folk. Han vil tørre hver en tåre af deres kind, og der skal ikke længere være død eller sorg, skrig eller smerte. Alt det gamle er forbi.” |
| Og se, der kom en Røst fra Himlene, som sagde: „Denne er min Søn, den elskede, i hvem jeg har Velbehag.“ | Samtidig lød der en stemme fra himlen: „Det er min elskede Søn. Ham er jeg fuldt ud tilfreds med.” |
| Dette er Herrens Ord til Serubabel, saa lydende: „Ikke ved Magt og ikke ved Styrke, men ved min Aand‟, siger den Herre Zebaoth. | Det er et budskab fra Herren til Zerubbabel: ‚Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min Ånd!’ siger Herren, den Almægtige. |
| Du tror, at Gud er een; deri gør du ret; ogsaa de onde Aander tro det og skælve. | Tror du virkelig, det er tilstrækkeligt bare at have en trosbekendelse, der siger: ‚Jeg tror på én, sand Gud.’? Det er godt, at du tror på den ene, sande Gud! Det gør de onde ånder også, men de ryster alligevel af skræk for dommens dag. |
| Og at elske ham af hele sit Hjerte og af hele sin Forstand og af hele sin Styrke og at elske sin Næste som sig selv, det er mere end alle Brændofrene og Slagtofrene. | Og det med at elske ham af hele sit hjerte, med alle sine tanker og al sin styrke og så det med at elske sin næste som sig selv—det er større og vigtigere end alle brændofre og slagtofre. |
