| Velsignede er de, som gør Guds vilje, alle de, som adlyder Herrens love. | Salige ere de fuldkomne i Vandel, de, som vandre i Herrens Lov. |
| Den retsindiges tale er guld værd, den ondes tanker er værdiløse. | Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv; de ugudeliges Hjerte er intet værd. |
| Jeg står fast på, at Gud accepterer os alene på grund af sin nåde. Hvis det var muligt at blive accepteret af Gud ved blot at overholde de jødiske love, så døde Kristus jo til ingen nytte! | Jeg ophæver ikke Guds Naade; thi er der Retfærdighed ved Loven, da er jo Kristus død forgæves. |
| Der er nemlig ingen mennesker, der kan blive accepteret af Gud ved at prøve at overholde Guds lov. Den afslører kun, at vi ikke kan overholde den. | Efterdi intet Kød vil blive retfærdiggjort for ham af Lovens Gerninger; thi ved Loven kommer Erkendelse af Synd. |
| Kom nu til fornuft og forlad det vildspor, I er slået ind på. Det er jo en skændsel for jer, at nogle af jer er så uvidende om Gud. | Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det. |
| De vise vil forstå dette budskab. De kloge vil erkende sandheden i det. Herren gør altid det rigtige, og et godt menneske retter sig efter hans ord. Men syndere snubler og falder, fordi de nægter at tro ham. | Hvo er viis, at han forstaar disse Ting? og forstandig, at han kender dem? thi Herrens Veje ere rette, og de retfærdige vandre paa dem, men Overtrædere falde paa dem. |
| Han giver gode råd til de oprigtige og beskytter dem, der lever ret. | Han gemmer det varige gode til de oprigtige; han er et Skjold for dem, som vandre fuldkommelig. |
| Lær dine børn at træffe rette valg, så vil de gøre det, så længe de lever. | Oplær den unge efter hans Vejs Beskaffenhed; endog naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra. |
| Men han kender mit liv og mine gerninger, jeg ville bestå hans prøve med glans. Trofast har jeg fulgt i hans fodspor, vandret den vej, han har anvist. | Thi han kender den Vej, som ligger for mig; prøver han mig, gaar jeg ud som Guldet. Min Fod holdt fast ved hans Spor, jeg tog Vare paa hans Vej og afveg ikke. |
| „Nu forstår jeg virkelig, at alle mennesker er lige for Gud,” begyndte Peter. „Han accepterer alle, der ærer ham og handler efter hans vilje, uanset hvilket folk de tilhører.” | Men Peter oplod Munden og sagde: „Jeg forstaar i Sandhed, at Gud ikke anser Personer; men i hvert Folk er den, som frygter ham og gør Retfærdighed, velkommen for ham.“ |
| Jeg viser dig visdommens vej og leder dig ad de rette stier. | Jeg underviser dig om Visdoms Vej, jeg leder dig paa jævne Stier. |
| Et godt menneske huskes med glæde, den gudløses navn går i glemmebogen. | Den retfærdiges Ihukommelse er til Velsignelse; men de ugudeliges Navn smuldrer hen. |
| Den retskafne kan forvente glæde, den ondes forhåbninger brister. | De retfærdiges Forventelse er Glæde, men de ugudeliges Haab forgaar. |
| Herre, vi ønsker at gøre din vilje, vi ønsker af hjertet at ære dit navn. | Ja, paa dine Dommes Sti, Herre! have vi forventet dig; til dit Navn og til din Ihukommelse er vor Sjæls Længsel. |
| Lad jer ikke rive med af ondskaben og uretfærdigheden. Nej, nu da I er gået over fra døden til livet, skal I stille jer til rådighed for Gud og gøre det, som er godt og ret. | Fremstiller ej heller eders Lemmer for Synden som Uretfærdigheds Vaaben; men fremstiller eder selv for Gud som saadanne, der fra døde ere blevne levende, og eders Lemmer som Retfærdigheds Vaaben for Gud. |
| Den hovmodige har ikke den rette indstilling, men den retskafne får livet ved sin tro. | Se, opblæst og ikke ydmyg er hans Sjæl i ham; men den retfærdige skal leve ved sin Tro. |
| For Guds lys giver sig udslag i godhed, retfærdighed og sandhed. | Lysets Frugt viser sig jo i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed. |
| Som en klippe er Herren urokkelig, en trofast Gud, helt uden svig. | Han er Klippen, hans Gerning er fuldkommen, thi alle hans Veje ere Ret; Gud er Trofasthed og uden Svig; han er retfærdig og oprigtig. |
| Jeg har kæmpet den gode kamp, fuldført løbet og bevaret troen. Nu venter belønningen forude, retfærdighedens sejrskrans, som Herren, den retfærdige dommer, vil overrække mig på den store dag. Ja, ikke bare mig, men alle, som længes efter, at han skal komme igen. | Jeg har stridt den gode Strid, fuldkommet Løbet og bevaret Troen. I øvrigt henligger Retfærdighedens Krans til mig, hvilken Herren, den retfærdige Dommer, skal give mig paa hin Dag, og ikke alene mig, men ogsaa alle dem, som have elsket hans Aabenbarelse. |
| Du velsigner jo de gudfrygtige, Herre, dækker dem med din nådes skjold. | Thi du, Herre! velsigner en retfærdig, du dækker ham med Naade som med et Skjold. |
| Jeg glæder mig bestemt ikke over at se jer dø. Omvend jer dog, så I kan leve. | Thi jeg har ikke Behag i dens Død, som dør, siger den Herre, Herre; derfor omvender eder, saa skulle I leve. |
| Hvis I vil lytte til Jahve, jeres Gud, følge mine forordninger og gøre det, som er rigtigt i mine øjne, så skal I ikke lide under de plager, jeg sendte over egypterne. Jeg er Herren, og jeg kan helbrede jer. | Om du flitteligen hører Herren din Guds Røst, og gør det, som Ret er for hans Øjne, og vender dine Øren til hans Bud og holder alle hans Befalinger, da vil jeg ikke lægge paa dig nogen af de Sygdomme, som jeg lagde paa Ægypterne; thi jeg er Herren, som læger dig. |
| Han våger over de retsindiges vej og tager de trofaste under sine vinger. | Saa han bevogter Rettens Stier og bevarer sine helliges Vej. |
| Hav målet for øje, hvor du end går, lad være med at se til siden. | Lad dine Øjne se ligefrem, og lad dine Øjenlaage være ret frem for dig! |
| Ligesom Gud velsigner landmandens marker, så der bliver korn til at bage brød af og såsæd til næste år, sådan vil han også velsigne det, I giver, så jeres godhed bringer megen velsignelse med sig. | Men han, som giver „Sædemanden Sæd og Brød til at spise,“ han vil ogsaa skænke og mangfoldiggøre eders Udsæd og give eders Retfærdigheds Frugter Vækst. |
