| Men naar I bede, maa I ikke bruge overflødige Ord som Hedningerne; thi de mene, at de skulle blive bønhørte for deres mange Ord. | Når I beder, skal I ikke gøre som de mennesker, der ikke kender Gud. De fremsiger de samme bønner om og om igen, for de tror, at deres bønner bliver hørt på grund af de mange ord. |
| Liflige Taler ere Honningkage, sød for Sjælen og Lægedom for Benene. | Venlige ord er som honning, en lise for sjælen og helse til kroppen. |
| Priser Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene! | Sig tak til Herren og giv ham ære! Forkynd hans undere for alle folkeslag! |
| Saa skal mit Ord være, som udgaar af min Mund, det skal ikke komme tomt tilbage til mig; men det skal gøre, hvad mig behager, og det skal have Lykke i, hvad jeg sender det til. | Sådan er det også med det ord, jeg taler. Det vil udføre den opgave, jeg har givet det. |
| Lad min Munds Ord og mit Hjertes Betænkning være til Behag for dit Ansigt, Herre, min Klippe og min Genløser! | Gid alt, hvad jeg siger med min mund, og alt, hvad jeg tænker i mit hjerte, er noget, du kan acceptere. Herre, du er den, der beskytter og udfrier mig. |
| Daaren har ikke Behag i Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig. | En tåbe prøver ikke på at forstå andre, han har nok i at lufte sin egen mening. |
| Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge. | „Herre,” bad jeg, „red mig fra de løgnere, som hele tiden snyder og bedrager!” |
| Med Munden ødelægger den vanhellige sin Næste; men ved Kundskab udfries de retfærdige. | Gudløses falske anklager bringer ødelæggelse, retskafne reddes ved deres visdom. |
| Daarens Læber blande sig i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag. | Tåbernes ord bringer dem let i klammeri, deres tale inviterer til slagsmål. |
| I alt besværligt Arbejde er der Fordel; men hvor det bliver ved Læbers Ord, fører det kun til Mangel. | Hårdt arbejde giver godt udbytte, tom snak fører til fattigdom. |
| Bekymring i en Mands Hjerte nedbøjer det; men et godt Ord glæder det. | Bekymring og ængstelse gør én nedtrykt, et opmuntrende ord gør glad. |
| Taler jeg med Menneskers og Engles Tunger, men ikke har Kærlighed, da er jeg bleven et lydende Malm eller en klingende Bjælde. | Om jeg så var i stand til at tale alle de jordiske og himmelske sprog, men ikke havde kærlighed, da var jeg som en rungende gonggong eller et støjende bækken. |
| Bevar din Tunge fra ondt og dine Læber fra at tale Svig. | I skal holde jeres tunge i skak og ikke lade løgn komme over jeres læber. |
| Og alt, hvad I gøre i Ord eller i Handling, det gører alt i den Herres Jesu Navn, takkende Gud Fader ved ham. | Lad alt, hvad I siger og gør, være motiveret af lydighed mod Kristus og taknemmelighed til Gud, Faderen, for alt, hvad I har fået gennem Kristus. |
| Den retfærdiges Læber kende, hvad der er velbehageligt, men de ugudeliges Mund fremfører forvendte Ting. | Den retsindiges ord er gode, den onde taler kun falske ord. |
| Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tunge i Tømme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgæves. | De, der mener, at de tjener Gud, men ikke tøjler deres tunge, bedrager sig selv. Den måde at tjene Gud på er intet værd. |
| Det er en Ære for en Mand at blive fra Trætte, men hver Daare vælter sig ind i den. | At undgå klammeri er prisværdigt, kun tåber insisterer på at skændes. |
| Hold dig fri for Munds Vanartighed, og lad Læbers Forvendthed være langt fra dig! | Hold din tunge fra falsk tale, lad ingen løgn komme over dine læber. |
| Himlene ere gjorte ved Herrens Ord og al deres Hær ved hans Munds Aande. | Da Herren talte, blev himlen skabt, alle stjerner blev til på hans ord. |
| Den, som dølger Had, har falske Læber, og den, som bringer ondt Rygte ud, er en Daare. | Skjuler man had under venlighed, lyver man, og den, der spreder sladder, er en tåbe. |
| Oplad din Mund, døm Retfærdighed, og skaf den elendige og fattige Ret! | Når du afsiger dine domme, da døm retfærdigt, og stil dig gerne på den svages side. |
| Der jeg vilde tie, hentæredes mine Ben under min Jamren den ganske Dag. | Før jeg var villig til at indrømme min skyld, havde jeg det helt elendigt. Jeg sukkede dagen lang. |
| Det staar ikke en Daare vel an at tale høje Ord, meget mindre en Fyrste at tale Løgn. | En tåbe bør holde sig fra store ord, og den ædle bør holde sig fra løgn. |
| Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gerninger. Men revser dem hellere; thi hvad der lønligt bedrives af dem, er skammeligt endog at sige. | Hold jer fra lyssky foretagender, som intet godt fører med sig. Afslør dem hellere. Man vil jo skamme sig over bare at nævne, hvad visse folk laver i det skjulte. |
| Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, se, Herre! du kender det jo alt sammen. | Du ved, hvad jeg vil sige, før jeg kan nå at åbne munden. |
