Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder naadig!
Skatteopkræveren stod for sig selv med sænket blik. Han slog sig brødebetynget for brystet og sagde med fortvivlelse i stemmen: ‚Åh, Gud, vær nådig mod mig. Jeg er en synder.’
Relaterede emner
Omvendelse
Og mit Folk, som...
Ændring
Og mit Folk, som...
Menneskelighed
Med al Ydmyghed og...
Nåde
Derfor lader os træde...
Synd
Eller vide I ikke...
Kærlighed
Kærligheden er langmodig, er...