| Hovmod fører til fald, ydmyghed fører til visdom. | Hovmodighed kom, der kom og Forsmædelse; men hos de ydmyge er Visdom. |
| Retskafnes ærlighed fører til fremgang, de onde ødelægges af deres uærlighed. | De retsindige, dem leder deres Oprigtighed; men de troløse, dem ødelægger deres forvendte Væsen. |
| Rigdom gavner intet på dommens dag, retskaffen levevis redder fra døden. | Gods hjælper ikke paa Vredens Dag, men Retfærdighed redder fra Døden. |
| Gudløses falske anklager bringer ødelæggelse, retskafne reddes ved deres visdom. | Med Munden ødelægger den vanhellige sin Næste; men ved Kundskab udfries de retfærdige. |
| Den, der løber med sladder, snakker over sig, den trofaste kan holde på en hemmelighed. | Den, der gaar omkring som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; men den, som er fast i Aanden, skjuler Sagen. |
| De ondes udbytte er kun blændværk, de retskafne får den sande belønning. | Den ugudelige forhverver en Løn, som er falsk; men den, som saar Retfærdighed, faar en Løn, som er sand. |
| Den, der giver til andre, får mere igen, den, der afhjælper nød, bliver selv hjulpet. | En Sjæl, som velsigner, skal blive rig; og den, som vederkvæger, skal selv blive vederkvæget. |
