AfrikaansČeština
CzechDansk
DanishDeutsch
GermanEnglish
EnglishEspañol
SpanishFrançais
FrenchItaliano
ItalianNederlands
DutchPolski
PolishPortuguês
PortugueseSesotho
Southern SothoSlovenský
SlovakSuomi
FinnishXhosa
XhosaZulu
ZuluΕλληνικά
GreekРусский
Russianاردو
Urduعربى
Arabicفارسی
Persianहिन्दी
Hindiবাংলা
Bengali繁體中文
Chinese (traditional)Men Herren svarer: „Aldrig i livet! Kan en mor glemme sit spædbarn? Kan hun holde op med at elske det barn, hun har født? Selv om hun kunne, så kan jeg aldrig svigte dig! Se, jeg har skrevet dit navn i min hånd, og jeg ser hele tiden dine nedbrudte mure for mine øjne.” Kan vel en Kvinde glemme sit diende Barn,
at hun ikke forbarmer sig over sit Livs Søn?
om ogsaa de kunne glemme,
da vil jeg, jeg dog ikke glemme dig.
Se, jeg har tegnet dig i mine Hænder;
dine Mure ere bestandig for mig. Se, han vil komme med skyerne, og alle vil se ham, også de, der har gennemboret ham. Alle jordens folkeslag vil jamre, når han kommer. Ja, sådan vil det gå. Jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig gå fortabt. Ingen kan rive dem ud af min hånd. Min Far, som har givet mig dem, har større magt end nogen anden, og ingen kan rive dem ud af min Fars hånd. Jeg og Faderen, vi er ét.Næste vers!Med billede