| Filip siger til ham: „Herre! vis os Faderen, og det er os nok.“ | „Herre, vis os Faderen!” bad Filip. „Det er alt, hvad vi ønsker.” |
| Men du, naar du faster, da salv dit Hoved, og to dit Ansigt, for at du ikke skal vise dig for Menneskene som fastende, men for din Fader, som er i Løndom; og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig. | Nej, når du faster, så red dit hår og vask dit ansigt, som du plejer, så ingen kan se, at du faster. Lad det være en hemmelighed mellem dig og din Far i Himlen—og din Far, som kender alle hemmeligheder, vil belønne dig. |
| Vorder barmhjertige, ligesom eders Fader er barmhjertig. | Vær barmhjertige, ligesom jeres Far er barmhjertig. |
| Værer da I fuldkomne, ligesom eders himmelske Fader er fuldkommen. | Nej, I bør have samme kærlighed, som jeres Far i Himlen har. |
| Naade være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus! | Nåde være med jer og fred fra Gud, vores Far, og Jesus Kristus, vores Herre. I skal vide, at Gud elsker jer, og at I er kaldet til at leve for ham. |
| Saa kan du kende i dit Hjerte, at ligesom en Mand tugter sin Søn, har Herren din Gud tugtet dig. | I må forstå, at når Herren straffede dem, gjorde han det til deres eget bedste, nøjagtig som når forældre opdrager deres børn. |
| Havde I kendt mig, da havde I ogsaa kendt min Fader; og fra nu af kende I ham og have set ham. | Havde I forstået, hvem jeg er, ville I også have forstået, hvem min Far er. Men I skal snart forstå, hvem han er, og I har set ham. |
| Derfor skulle I bede saaledes: Vor Fader, du, som er i Himlene! Helliget vorde dit Navn; komme dit Rige; ske din Villie, som i Himmelen saaledes ogsaa paa Jorden. | Bed derfor på følgende måde: Far i Himlen. Må du blive æret. Må dit rige bryde igennem. Må din vilje ske på jorden, som den sker i Himlen. |
| Og jeg vil bede Faderen, og han skal give eder en anden Talsmand til at være hos eder evindelig. | Jeg vil bede Faderen om at sende jer en anden Vejleder, som altid skal være hos jer. |
| Og naar I staa og bede, da forlader, dersom I have noget imod nogen, for at ogsaa eders Fader, som er i Himlene, maa forlade eder eders Overtrædelser. | Men før I begynder at bede, skal I tilgive dem, som I har noget imod, så jeres Far i Himlen også kan tilgive jer de synder, I har begået. |
| Om nogen tjener mig, han følge mig, og hvor jeg er, der skal ogsaa min Tjener være; om nogen tjener mig, ham skal Faderen ære. | Den, der vil tjene mig, skal følge mig, for min tjener skal være sammen med mig, hvor jeg end er. Og Faderen vil belønne enhver, som vil tjene mig. |
| Thi alt det, som er i Verden, Kødets Lyst og Øjnenes Lyst og Livets Hoffærdighed, er ikke af Faderen, men af Verden. | Alt, hvad der hører denne verden til: fysisk begær, misundelse og pral med materiel rigdom, er ikke fra Faderen, men fra verden. |
| Abba Fader! alting er dig muligt; tag denne Kalk fra mig; dog ikke hvad jeg vil, men hvad du vil. | „Far,” bad han, „alt er muligt for dig. Kan du ikke tage det her lidelsens bæger fra mig? Dog ikke som jeg vil, men som du vil.” |
| Den, som sejrer, ham vil jeg give at tage Sæde hos mig paa min Trone, ligesom jeg har sejret og har taget Sæde hos min Fader paa hans Trone. | Dem, der vinder sejr, vil jeg gøre til mine medregenter, akkurat som jeg selv vandt sejr og nu sidder på tronen ved siden af min Far. |
| Hver den, som fornægter Sønnen, har ej heller Faderen; den, som bekender Sønnen, har ogsaa Faderen. | De, der tager afstand fra Sønnen, tager også afstand fra Faderen. Men de, der vedkender sig Sønnen, vedkender sig også Faderen. |
| Men forlade I ikke Menneskene deres Overtrædelser, vil eders Fader ikke heller forlade eders Overtrædelser. | Men hvis I nægter at tilgive, vil han heller ikke tilgive jer. |
| Han, som friede os ud af Mørkets Magt og satte os over i sin elskede Søns Rige, i hvem vi have Forløsningen, Syndernes Forladelse. | Han har jo frigjort os fra mørkets magt og ført os ind i sin elskede Søns rige. På grund af Jesu død blev alle vores synder tilgivet, og vi blev erklæret skyldfri. |
| Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever i Kraft af Faderen, ligesaa skal ogsaa den, som æder mig, leve i Kraft af mig. | Jeg lever i kraft af Gud, som har sendt mig, ham som er kilden til alt liv. På samme måde skal de, der spiser mig, leve i kraft af mig. |
| Derved er min Fader herliggjort, at I bære megen Frugt, og I skulle blive mine Disciple. | I ærer min Far ved at bære megen frugt og viser derved, at I er mine disciple. |
| Jeg udgik fra Faderen og er kommen til Verden; jeg forlader Verden igen og gaar til Faderen. | Da jeg kom til denne verden, kom jeg fra Faderen. Nu forlader jeg så denne verden og er på vej tilbage til Faderen. |
| Jesus sagde da atter til dem: „Fred være med eder! Ligesom Faderen har udsendt mig, saaledes sender ogsaa jeg eder.“ | Jesus sagde igen til dem: „Fred være med jer! Ligesom Faderen sendte mig, sådan sender jeg jer.” |
| Hvad I have hørt fra Begyndelsen, det blive i eder! Dersom det, som I have hørt fra Begyndelsen, bliver i eder, skulle ogsaa I blive i Sønnen og i Faderen. | Hold derfor fast ved det, I har hørt fra begyndelsen, for så vil I også holde fast ved Sønnen og ved Faderen. |
| Ikke enhver, som siger til mig: Herre, Herre! skal komme ind i Himmeriges Rige, men den, der gør min Faders Villie, som er i Himlene. | Det er ikke alle, der omtaler mig som ‚Herre’, der kommer med ind i Guds rige, men kun de, der gør min himmelske Fars vilje. |
| Den, som sejrer, han skal saaledes iføres hvide Klæder, og jeg vil ikke udslette hans Navn af Livets Bog, og jeg vil bekende hans Navn for min Fader og for hans Engle. | De, der sejrer, skal nemlig klædes i hvidt, og jeg vil aldrig slette deres navne af livets bog, men jeg vil kendes ved dem over for min Far og over for hans engle. |
| Men Talsmanden, den Helligaand, som Faderen vil sende i mit Navn, han skal lære eder alle Ting og minde eder om alle Ting, som jeg har sagt eder. | Men det bliver Helligånden, den nye Vejleder, som Faderen vil sende til jer i mit sted, som skal vejlede jer i alle ting og minde jer om alt det, jeg har sagt til jer. |
