| Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab; men hvo, som hader Revselse, er ufornuftig. | Den, der elsker at blive vejledt, er klog, det er tåbeligt at hade irettesættelse. |
| Daarens Fortørnelse giver sig til Kende samme Dag; men den, som skjuler Forsmædelse er klog. | En fornuftig person tager en fornærmelse i stiv arm, en tåbe taber hovedet med det samme. |
| Der er Svig i deres Hjerte; som optænke ondt; men for dem, som raade til Fred, er der Glæde. | De, der planlægger ondt, er fulde af bedrag, de, der stifter fred, bliver fyldt med glæde. |
| Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed; men de, som handle trolig, ere ham en Velbehagelighed. | Herren afskyr dem, der lyver, men glæder sig over dem, man kan stole på. |
| De flittiges Haand skal komme til at herske; men Ladhed skal vorde trælbunden. | Den, der arbejder trofast og godt, bliver en leder, den dovne er i lommen på andre. |
| Bekymring i en Mands Hjerte nedbøjer det; men et godt Ord glæder det. | Bekymring og ængstelse gør én nedtrykt, et opmuntrende ord gør glad. |
