| Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke! Herren er min Klippe, min Befæstning og min Frelser; min Gud er min Klippe, paa hvem jeg forlader mig, mit Skjold og mit Frelsens Horn, min faste Borg. | Jeg elsker Herren, han er min redning. Herren er min Klippeborg og min Beskytter. Han er mit Skjul, hos ham søger jeg tilflugt. Han er mit Skjold, min Frelse og min Fæstning. |
| Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren. | I min fortvivlelse råbte jeg til Herren, jeg bad til Gud om hjælp. Han hørte mig fra sin helligdom, mit skrig nåede frem til hans ører. |
| Imod den fromme beviser du dig from; imod den oprigtige Mand viser du dig oprigtig. | Herre, du er trofast mod dem, der er trofaste mod dig, retskaffen overfor de retskafne. |
| Thi du bringer min Lampe til at lyse; Herren min Gud opklarer mit Mørke. | Herre, du er mit lys og mit håb, du tænder dit lys i mørket. |
| Guds Vej er fuldkommen; Herrens Tale er lutret, han er alle dem et Skjold, som tro paa ham. | Guds veje er fuldkomne, hans løfter er sande. Han er et skjold for dem, der søger ly hos ham. |
| Thi hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud? | Hvor findes der en gud som Herren? Hvor findes en klippe som ham? |
| Og du giver mig din Frelses Skjold, og din højre Haand understøtter mig, og din Nedladelse gør mig stor. Du gør Rummet vidt under mig for mine Skridt, og mine Ankler vakle ikke. | Herre, du giver mig din frelse som et skjold, du støtter mig med din højre hånd, din hjælp giver mig styrke. Du udjævner stien foran mig, så jeg ikke snubler og falder. |
