| Herre! jeg tror paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig; udfri mig ved din Retfærdighed. | Herre, jeg søger ly hos dig, for du svigter mig aldrig. Kom og red mig, for du er altid trofast. |
| Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld vil du lede mig og føre mig. | Ja, du er min klippeborg og min fæstning. Hjælp mig igen, og jeg vil ære dig. |
| Mine Tider ere i din Haand; red mig fra mine Fjenders Haand og fra dem, som forfølge mig. | Mit liv er i dine hænder. Red mig fra alle mine fjender. |
| Lad dit Ansigt lyse over din Tjener; frels mig ved din Miskundhed. | Se i nåde til din stakkels tjener, frels mig, min trofaste Gud. |
| Hvor stor er din Godhed, som du har gemt for dem, som dig frygte, hvilken du har udvist imod dem, som tro paa dig, for Menneskens Børn. | Hvor er din godhed dog stor, du velsigner alle, der ærer dig. Enhver kan se din nåde over dem, der søger din hjælp. |
| Værer frimodige, og han skal styrke eders Hjerte, alle I, som haabe paa Herren! | Hold ud og tab ikke modet, I, der stoler på Herren. |
