Ja, du er min klippeborg og min fæstning.
Hjælp mig igen, og jeg vil ære dig. Thi du er min Klippe og min Befæstning,
og for dit Navns Skyld vil du lede mig og føre mig. Derved kan jeg også blive ét med ham i hans lidelser og død og få del i den kraft, der oprejste ham fra de døde. Men velsignede er de mennesker, som har tillid til mig og søger hjælp hos mig. De er som et træ, der er plantet ved floden, og som strækker sine rødder mod vandet. Det er ikke bange for den brændende sol, men har altid friske og grønne blade. Det visner ikke i tørketider, men fortsætter med at bære frugt.Næste vers!Med billede 
