Bibelvers om Himlen
- Thi Herren selv skal stige ned fra Himmelen med et Tilraab, med Overengels Røst og med Guds Basun, og de døde i Kristus skulle opstaa først; derefter skulle vi levende, som blive tilbage, bortrykkes tillige med dem i Skyer til at møde Herren i Luften; og saa skulle vi altid være sammen med Herren.
- I min Faders Hus er der mange Boliger. Dersom det ikke var saa, havde jeg sagt eder det; thi jeg gaar bort for at berede eder Sted.
- Tragter efter det, som er oventil, ikke efter det, som er paa Jorden.
- Thi vort Borgerskab er i Himlene, hvorfra vi ogsaa forvente som Frelser den Herre Jesus Kristus.
- Hvem har jeg i Himlene?
og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden. - Himlene fortælle Guds Ære,
og den udstrakte Befæstning forkynder hans Hænders Gerning.
En Dag udgyder sin Tale til den anden,
og en Nat kundgør den anden Vidskab. - Alting har sin Stund; og enhver Idræt under Himmelen har sin Tid.
- Samler eder ikke Skatte paa Jorden, hvor Møl og Rust fortære, og hvor Tyve bryde ind og stjæle; men samler eder Skatte i Himmelen, hvor hverken Møl eller Rust fortærer, og hvor Tyve ikke bryde ind og stjæle.
- Herren vil fri mig fra al ond Gerning og frelse mig til sit himmelske Rige; ham være Æren i Evighedernes Evigheder! Amen.
- Himmelen og Jorden skulle forgaa, men mine Ord skulle ingenlunde forgaa.
- Thi for os staar Kampen ikke imod Blod og Kød, men imod Magterne, imod Myndighederne, imod Verdensherskerne i dette Mørke, imod Ondskabens Aandemagter i det himmelske.
- Og da han havde sagt dette, blev han optagen, medens de saa derpaa, og en Sky tog ham bort fra deres Øjne.
- Thi vi vide, at dersom vor jordiske Teltbolig nedbrydes, have vi en Bygning fra Gud, en Bolig, som ikke er gjort med Hænder, en evig i Himlene.
- Da sagde Jesus: „Lader de smaa Børn komme, og formener dem ikke at komme til mig; thi Himmeriges Rige hører saadanne til.“
- Ophøj dig, Gud! over Himlene,
og din Ære være over al Jorden! - Ak, Herre, Herre! se, du har skabt Himmelen og Jorden ved din store Kraft og ved din udrakte Arm; der er ingen Ting underlig for dig.
- Men han førte dem ud til hen imod Bethania, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem. Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen.
- Han er den, som bygger sin Trone i Himmelen
og grundfæster sin Hvælving over Jorden;
han er den, som kalder ad Vandene i Havet
og udøser dem over Jordens Overflade;
Herren er hans Navn. - I elskede! nu ere vi Guds Børn, og det er endnu ikke aabenbaret, hvad vi skulle vorde. Vi vide, at naar det aabenbares, da skulle vi vorde ham lige; thi vi skulle se ham, som han er. Og hver den, som har dette Haab til ham, renser sig selv, ligesom han er ren.
- Vor Hjælp er i Herrens Navn,
hans, som skabte Himmel og Jord. - Thi vi have intet bragt ind i Verden, det er da aabenbart, at vi ej heller kunne bringe noget ud derfra. Men naar vi have Føde og Klæder, ville vi dermed lade os nøje.
- Thi som Himmelen er højere end Jorden,
saa ere mine Veje højere end eders Veje
og mine Tanker højere end eders Tanker. - Mon nogen kan skjule sig paa lønlige Steder, saa at jeg ikke kan se ham? siger Herren; er jeg ikke den, som opfylder Himlene og Jorden? siger Herren.
- Og da han slog sine Øjne op i Dødsriget, hvor han var i Pine, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans Skød. Og han raabte og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig, og send Lazarus, for at han kan dyppe det yderste af sin Finger i Vand og læske min Tunge; thi jeg pines svarlig i denne Lue.
- Ligesom han udgik af sin Moders Liv, saa skal han atter nøgen gaa bort, som han kom; og han skal, trods sit Arbejde, ikke tage noget, som han kan føre i sin Haand.
Relaterede emner
Jesus
Jesus saa paa dem...
Verden
Elsker ikke Verden, ikke...
Guds rige
Eller vide I ikke...
Gud
Herren din Gud i...
Himmelfart
Og da han havde...
Tilbede
Herre! du er min...