| Gud har befalet os, at vi, der elsker ham, også skal elske hinanden. | Og dette Bud have vi fra ham, at den, som elsker Gud, skal ogsaa elske sin Broder. |
| For den jødiske lovs tidsalder ophørte, da Kristus kom. Alle mennesker bliver nu accepteret af Gud ved tro på Kristus. | Thi Kristus er Lovens Ende til Retfærdighed for hver den, som tror. |
| Hvis I elsker mig, vil I gøre det, jeg beder jer om. | Dersom I elske mig, da holder mine Befalinger! |
| Synden skal ikke herske over jer, for I lever ikke under loven, men under Guds nåde. | Thi Synd skal ikke herske over eder; I ere jo ikke under Lov, men under Naade. |
| Betyder det så, at loven er af det onde? Nej, aldeles ikke. Havde loven ikke været der til at pege på synden, ville jeg ikke have forstået syndens væsen. Jeg ville ikke have vidst, hvor slemt det er at begære noget, som tilhører en anden, hvis ikke loven havde sagt, at det måtte jeg ikke. | Hvad skulle vi da sige? er Loven Synd? Det være langt fra! Men jeg kendte ikke Synden uden ved Loven; thi jeg kendte jo ikke Begæringen, hvis ikke Loven sagde: „Du maa ikke begære.“ |
| Døden bruger synden som sin dræbende brod, og synden får sin styrke fra loven. | Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven. |
| Gør altid, som Gud siger! Adlyd omhyggeligt de love og forordninger, som han gav os gennem Moses, så vil dit liv lykkes. | Og tag Vare paa, hvad Herren din Gud vil have varetaget, at du vandrer i hans Veje og holder hans Skikke, hans Bud og hans Befalinger og hans Vidnesbyrd efter det, som er skrevet i Mose Lov, at du kan handle viselig i alt det, du gør, og i alt det, du vender dig til. |
| Lad være med at dømme andre, ellers bliver I selv dømt. | Dømmer ikke, for at I ikke skulle dømmes; thi med hvad Dom I dømme, skulle I dømmes. |
| Loven har mange bud: „Du må ikke bryde ægteskabet”, „Du må ikke begå drab”, „Du må ikke stjæle”, „Du må ikke begære, hvad der tilhører andre” og mange flere. Alle disse lovbud kan sammenfattes i et eneste bud, nemlig: „Elsk din næste som dig selv.” | Thi det: „Du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke stjæle; du maa ikke begære,“ og hvilket andet Bud der er, det sammenfattes i dette Ord: „Du skal elske din Næste som dig selv.“ |
| Han bekendtgjorde sin pagt med os, den overenskomst vi skal overholde, de ti bud, og han skrev dem på de to stentavler. | Og han forkyndte eder sin Pagt, hvilken han bød eder at holde, de ti Ord; og han skrev dem paa to Stentavler. |
| Husk, at I ikke må lave eller tilbede afguder af sølv eller guld. | I skulle ikke gøre noget til at sætte ved Siden af mig; Sølvguder eller Guldguder skulle I ikke gøre eder. |
| De, der elsker din lov, lever trygt, intet kan rokke dem. | Der er stor Fred for dem, som elske din Lov, og der er ikke Anstød for dem. |
| I bliver i min kærlighed ved at adlyde mig, ligesom jeg bliver i min Fars kærlighed ved at adlyde ham. | Dersom I holde mine Befalinger, skulle I blive i min Kærlighed, ligesom jeg har holdt min Faders Befalinger og bliver i hans Kærlighed. |
| Hvis du holder af dine medmennesker, vil du ikke gøre dem noget ondt. Altså opfylder man loven, når man viser kærlighed. | Kærligheden gør ikke ondt imod Næsten; derfor er Kærligheden Lovens Fylde. |
| Men hvor har vi været onde og svigtet dig! Vi har gjort oprør imod dig og ikke overholdt dine bud og forskrifter. | Vi have syndet og gjort ilde, og have handlet ugudeligt og været genstridige, og vi ere vegne fra dine Bud og fra dine Love. |
| Halleluja! At adlyde Herren giver velsignelse. Budene er til for at blive overholdt. | Salig den Mand, som frygter Herren, som har stor Glæde ved hans Bud. |
| Den fornuftige tager imod belæring, en pralende tåbe går det ilde. | Den, som er viis af Hjerte, tager imod Budene; men den, som er en Daare i sin Mund, styrtes. |
| Jeg glæder mig over dine befalinger, som var de alverdens rigdomme. | Jeg glædede mig ved dine Vidnesbyrds Vej som over alle Skatte. |
| I skal adlyde hans ord til punkt og prikke. | I skulle flitteligen holde Herren eders Guds Bud og hans Vidnesbyrd og hans Skikke, som han har budet dig. |
| Når Gud giver jer sin Ånds kraft og gør mirakler iblandt jer, er det så, fordi I er gode til at overholde de jødiske love, eller fordi I tror på det budskab, I fik fortalt? | Mon da han, som meddeler eder Aanden og virker kraftige Gerninger iblandt eder, gør dette ved Lovens Gerninger eller ved, at I høre i Tro? |
| Efter at alt det her er sagt, er min konklusion: Hav ærefrygt for Gud og adlyd hans befalinger, for det er alle menneskers pligt. | Enden paa Sagen, naar alting er hørt, er denne: Frygt Gud og hold hans Bud; thi det bør hvert Menneske at gøre. |
| Men hvis I fordyber jer i frihedens fuldkomne lov, og bliver ved med at holde den for øje, bliver I ikke som dem, der hører og glemmer, men som dem, der hører og handler. Det er jo dem, der handler på Guds ord, der oplever Guds velsignelse. | Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og holder ved dermed, saa han ikke bliver en glemsom Tilhører, men en Gerningens Gører, han skal være salig i sin Gerning. |
| I, der søger at blive accepteret af Gud ved at følge de jødiske love, har afbrudt forbindelsen med Kristus. I har sagt nej til Guds nåde! | I ere tabte for Kristus, I, som retfærdiggøres ved Loven; I ere faldne ud af Naaden. |
| De, der følger hans befalinger, holder sig nær til ham, og han holder sig nær til dem. Hvordan kan vi vide, at Gud er os nær? Det kan vi gennem den Ånd, han har givet os. | Og den, som holder hans Bud, han bliver i Gud, og Gud i ham; og derpaa kende vi, at han bliver i os, af den Aand, som han gav os. |
| Dine love vil jeg aldrig glemme, for det er dem, der holder mig i live. | Jeg skal i Evighed ikke forglemme dine Befalinger; thi ved dem holdt du mig i Live. |
