| Af det dybe raaber jeg til dig, Herre! Herre! hør paa min Røst; lad dine Øren mærke paa mine ydmyge Begæringers Røst. | Herre, jeg er dybt fortvivlet. Hør mit råb, oh, Gud! Lyt til min tryglende bøn! |
| Du derfor, mit Barn! bliv stærk ved Naaden i Kristus Jesus. | Timoteus, min søn, hent din styrke fra den nåde, som Jesus Kristus giver. |
| Den, som skjuler sine Overtrædelser, skal ikke have Lykke; men den, som bekender dem og afstaar fra dem, skal faa Barmhjertighed. | Den, der dækker over sine fejl, får aldrig fremgang, den, der erkender dem og lover bedring, får en ny chance. |
| Den Herres Jesu Kristi Naade og Guds Kærlighed og den Helligaands Samfund være med eder alle! | Herren Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! |
| Hvad skulle vi da sige? skulde vi blive ved i Synden, for at Naaden kunde blive desto større? Det være langt fra! Vi, som jo ere døde fra Synden, hvorledes skulle vi endnu leve i den? | „Skal vi så ikke fortsætte med at synde, så Guds nåde kan blive endnu større?” er der måske nogle, der vil spørge. Nej, bestemt ikke! Det er da meningsløst at fortsætte et syndigt liv, når synden ikke længere har magten over os! |
| Den Herres Jesu Kristi Naade være med eders Aand! | Herren Jesu Kristi nåde være med jeres ånd. |
| Naade være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus! | Nåde være med jer og fred fra Gud, vores Far, og Jesus Kristus, vores Herre. I skal vide, at Gud elsker jer, og at I er kaldet til at leve for ham. |
| Thi jeg vil være naadig imod deres Uretfærdigheder og ikke mere ihukomme deres Synder. | Jeg vil være nådig og tilgive dem deres ondskab, og jeg vil slette deres synder fra min hukommelse. |
| Hvad er da et Menneske, at du kommer ham i Hu, og et Menneskes Barn, at du besøger ham? | Hvad er da et menneske, at du bekymrer dig om det, et menneskebarn, at du tager dig af det? |
| Jeg ophæver ikke Guds Naade; thi er der Retfærdighed ved Loven, da er jo Kristus død forgæves. | Jeg står fast på, at Gud accepterer os alene på grund af sin nåde. Hvis det var muligt at blive accepteret af Gud ved blot at overholde de jødiske love, så døde Kristus jo til ingen nytte! |
| Men efter din megen Barmhjertighed gjorde du ikke aldeles Ende paa dem og forlod dem ikke; thi du er en naadig og barmhjertig Gud. | Men på grund af din trofasthed, udryddede du dem aldrig helt. I din nåde svigtede du dem aldrig, for du er en barmhjertig Gud. |
| Thi ved den Naade, som er given mig, siger jeg til enhver iblandt eder, at han ikke skal tænke højere om sig selv, end han bør tænke, men tænke med Betænksomhed, efter som Gud tildelte enhver Troens Maal. | På grundlag af den nåde, som Gud har givet mig til at tjene ham, siger jeg til enhver af jer: Hav ikke højere tanker om jer selv, end hvad der er rimeligt, men bedøm jer selv ud fra, hvor stor en tro Gud har givet hver enkelt af jer. |
| Thi eder er det forundt for Kristi Skyld — ikke alene at tro paa ham, men ogsaa at lide for hans Skyld. | Af Guds nåde har I ikke alene fået lov at tro på Kristus, men I har også fået lov at lide for ham. |
| Men Fredens Gud skal hastelig knuse Satan under eders Fødder. Vor Herres Jesu Kristi Naade være med eder! | Gud, som bringer fred, vil snart besejre Satan og lægge ham for jeres fødder. Vores Herres, Jesu Kristi, nåde være med jer alle. |
| I ere tabte for Kristus, I, som retfærdiggøres ved Loven; I ere faldne ud af Naaden. | I, der søger at blive accepteret af Gud ved at følge de jødiske love, har afbrudt forbindelsen med Kristus. I har sagt nej til Guds nåde! |
| Omvend dig, du frafaldne Israel! siger Herren, jeg vil ikke lade mit vrede Ansigt falde paa eder; thi jeg er miskundelig, siger Herren, jeg vil ikke beholde Vrede evindelig. | Omvend dig Israel, mit utro folk, for jeg er barmhjertig og ønsker ikke at være vred på jer. |
| Da traadte Peter frem og sagde til ham: „Herre! hvor ofte skal jeg tilgive min Broder, naar han synder imod mig? mon indtil syv Gange?“ Jesus siger til ham: „Jeg siger dig: ikke indtil syv Gange, men indtil halvfjerdsindstyve Gange syv Gange.“ | „Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive en, der forsynder sig imod mig?” spurgte Peter. „Er syv gange nok?” „Nej,” svarede Jesus, „lad det være 77 gange!” |
| Og sønderriver eders Hjerte, og ikke eders Klæder, og vender om til Herren, eders Gud; thi han er naadig og barmhjertig, langmodig og stor af Miskundhed og angrer det onde. | „Sønderriv jeres hjerter, ikke jeres tøj.” Vend om til Herren, jeres Gud, for han er nådig og barmhjertig. Der skal meget til, før han bliver vred, og han omslutter jer med sin trofaste kærlighed. Han er parat til at eftergive straffen. |
| Den ugudelige forlade sin Vej og den uretfærdige sine Tanker og omvende sig til Herren, saa skal han forbarme sig over ham, og til vor Gud; thi han er meget rund til at forlade. | De gudløse skal holde op med deres oprørske handlinger og ændre deres onde tanker. De skal vende sig til Herren, så han kan vise dem barmhjertighed. Ja, vend tilbage til jeres Gud—for han er mere end villig til at tilgive. |
| Ligesaa I Mænd! lever med Forstand sammen med eders Hustruer som med et svagere Kar, og beviser dem Ære som dem, der ogsaa ere Medarvinger til Livets Naadegave, for at eders Bønner ikke skulle hindres. | Og I mænd, vær hensynsfulde over for jeres koner. Værdsæt deres særlige følsomhed og vis dem ære, for de er medarvinger til det evige liv. Hvis ikke I ærer dem, bliver jeres bønner blokeret. |
| Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder naadig! | Skatteopkræveren stod for sig selv med sænket blik. Han slog sig brødebetynget for brystet og sagde med fortvivlelse i stemmen: ‚Åh, Gud, vær nådig mod mig. Jeg er en synder.’ |
