| Lad mig smage din godhed hver morgen, for det er dig, jeg sætter min lid til. Vis mig din vilje med mit liv, for det er dig, jeg ønsker at følge. | Lad mig aarle høre din Miskundhed; thi jeg har forladt mig paa dig; kundgør mig den Vej, som jeg skal gaa paa; thi jeg har opløftet min Sjæl til dig. |
| Herren bevarer dig fra alt ondt, han våger over dit liv. Han værner om dig, hvor du end er, nu og til evig tid. | Herren skal bevare dig fra alt ondt, han skal bevare din Sjæl. Herren skal bevare din Udgang og din Indgang fra nu af og indtil evig Tid. |
| Må han opfylde dit hjertes længsler og lade dine planer lykkes. | Han give dig efter dit Hjerte og opfylde alle dine Anslag! |
| Men når jeg er bange, sætter jeg min lid til dig. | Paa den Dag, jeg frygter, forlader jeg mig paa dig. |
| Se, hvor smukt og dejligt det er, når Guds folk er i harmoni med hinanden. | Se, hvor godt og hvor lifligt er det, at Brødre ogsaa bo tilsammen. |
| Dit ord er en lygte for min fod, et lys på vejen foran mig. | Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti. |
| Kroppen kan svigte og livsmodet synke, men du er min tilflugt og tryghed for evigt. | Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig. |
| Men så siger jeg til mig selv: „Vær ikke mismodig og nedtrykt. Vent tålmodigt på, at Gud griber ind.” Når Gud har reddet mig, vil jeg synge en takkesang til ham. | Hvorfor nedbøjer du dig, min Sjæl? hvorfor bruser du i mit Indre? Bi efter Gud; thi jeg skal endnu takke ham, mit Ansigts Frelse og min Gud. |
| Alt, hvad der er liv i, skal prise Herren. Halleluja! | Alt det, som har Aande, love Herren! Halleluja! |
| Han heler de sønderbrudte hjerter, læger de sår, de har fået. | Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar. |
