| Da vil I begynde at søge Herren, jeres Gud, på ny, og I vil finde ham, hvis I søger ham af hele jeres hjerte og hele jeres sjæl. | Og I skulle derfra søge Herren din Gud, og du skal finde ham, naar du leder efter ham af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl. |
| Hvad gavner det et menneske at vinde hele verden, hvis sjælen går fortabt? Findes der noget, der er mere værd end et menneskes sjæl? | Thi hvad gavner det et Menneske, om han vinder den hele Verden, men maa bøde med sin Sjæl? Eller hvad kan et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl? |
| Jeg sætter al min lid til Gud, for kun han kan frelse mig. | Kun for Gud er min Sjæl stille, fra ham kommer min Frelse. |
| Men så siger jeg til mig selv: „Vær ikke mismodig og nedtrykt. Vent tålmodigt på, at Gud griber ind.” Når Gud har reddet mig, vil jeg synge en takkesang til ham. | Hvorfor nedbøjer du dig, min Sjæl? hvorfor bruser du i mit Indre? Bi efter Gud; thi jeg skal endnu takke ham, mit Ansigts Frelse og min Gud. |
| Jeg siger jer: I står ved en korsvej. Tænk over hvilken vej, I skal vælge. Spørg efter den rigtige vej, som jeg viste jer for længe siden. Hvis I følger den, vil I finde hvile for sjælen. Men I svarer: ‚Nej, den vej ønsker vi ikke at gå.’ | Saa sagde Herren: Staar paa Vejene og ser til, og spørger om de gamle Stier, hvor den gode Vej mon være, og vandrer paa den, og I skulle finde Rolighed for eders Sjæl; men de sagde: Vi ville ikke gaa. |
| Jesus svarede: „Du skal elske Herren, din Gud, af hele dit hjerte, med liv og sjæl og med alle dine tanker.” | Men han sagde til ham: „Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.“ |
| Jeg håber, at du er rask, og at alt står vel til hos dig. Jeg kan forstå, at du har det godt, åndeligt set. | Du elskede! jeg ønsker, at det i alle Ting maa gaa dig vel, og du maa være karsk, ligesom det gaar din Sjæl vel. |
| Vær ikke bange for dem! De kan kun slå kroppen ihjel, men jeres sjæl kan de ikke dræbe. I må hellere frygte ham, som kan sende både krop og sjæl i Helvede. | Og frygter ikke for dem, som slaa Legemet ihjel, men ikke kunne slaa Sjælen ihjel; men frygter hellere for ham, som kan fordærve baade Sjæl og Legeme i Helvede. |
| Du har skabt mig som den, jeg er, du formede mig i min mors mave. Tak, Gud, at du skabte mig så forunderligt, dit skaberværk er fantastisk. | Thi du ejede mine Nyrer; du skærmede om mig i Moders Liv. Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel. |
| Når I søger efter mig, vil I finde mig. Ja, hvis I søger mig af hele jeres hjerte, vil I finde mig. | Og I skulle søge og finde mig; thi I ville søge mig af eders ganske Hjerte. |
| Gud, du er min Gud, og jeg opsøger dig. Min sjæl tørster efter fællesskab med dig. Hele min krop sukker efter et møde med dig i dette afsvedne og tørre land. | Gud! du er min Gud, jeg vil søge aarle til dig; min Sjæl tørster efter dig, mit Kød længes efter dig udi et tørt og vansmægtende Land, hvor intet Vand er. |
| Min sjæl, pris Herren, alt i mig skal ophøje hans hellige navn. | Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn. |
| Venlige ord er som honning, en lise for sjælen og helse til kroppen. | Liflige Taler ere Honningkage, sød for Sjælen og Lægedom for Benene. |
| Jeg venter på, at du griber ind, Herre, jeg ser frem til, at du taler til mig. | Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord. |
| „Herre,” bad jeg, „red mig fra de løgnere, som hele tiden snyder og bedrager!” | Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge. |
| Herrens lov er fuldkommen, giver sjælen styrke. Hans befalinger er troværdige, gør selv en tåbe vis. | Herrens Lov er fuldkommen, den vederkvæger Sjælen; Herrens Vidnesbyrd er trofast, det gør den vankundige viis. |
| Men husk fortsat at adlyde Guds bud, de love, som han gav til Moses. Elsk Herren, jeres Gud, gør hans vilje og adlyd hans bud. Vær tro imod ham og tjen ham af hele jeres hjerte og med hele jeres sjæl! | Alene tager Vare paa at gøre det Bud og den Lov, som Mose, Herrens Tjener, bød eder, at elske Herren eders Gud og at vandre i alle hans Veje og at holde hans Bud og at hænge ved ham og at tjene ham af eders ganske Hjerte og af eders ganske Sjæl. |
| Jeg vil råbe af fryd og synge din pris. Jeg vil takke dig, når du sætter mig fri. | Mine Læber skulle juble, naar jeg synger for dig; ja, min Sjæl, som du har genløst. |
| Nu er tiden kommet, hvor jeg skal dø. I har selv oplevet, hvordan alle Guds løfter til jer er gået i opfyldelse. Det var ikke tomme løfter, han gav. | Og se, jeg gaar i Dag al Jordens Gang; og I skulle vide i eders ganske Hjerte og i eders ganske Sjæl, at ikke eet Ord er faldet af alle de gode Ord, som Herren eders Gud har talet over eder, at de jo alle ere opfyldte for eder, der faldt ikke et Ord af dem. |
| Jeg sætter al min lid til Gud, for kun han giver mig håb. | Kun for Gud vær stille min Sjæl; thi af ham er min Forventning. |
| Jeg længes efter at se den levende Gud, hvornår kan jeg få lov at træde frem for ham? | Min Sjæl tørster efter Gud, efter den levende Gud; naar skal jeg dog komme og ses for Guds Ansigt? |
| Jeg giver den trætte hvile og den udkørte ny styrke. | Thi jeg vederkvæger den trætte Sjæl og mætter hver vansmægtet Sjæl. |
