| Læg vægt på den himmelske verdens værdier, ikke de jordiske. | Tragter efter det, som er oventil, ikke efter det, som er paa Jorden. |
| Derfor må I nøje overveje, hvad det er, I gør. Opfør jer ikke som de uvise, men lev klogt og besindigt. Udnyt enhver chance for at gøre det gode, for I lever i en ond verden. | Ser derfor nøje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som vise, saa I købe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde. |
| Jesus svarede: „Du skal elske Herren, din Gud, af hele dit hjerte, med liv og sjæl og med alle dine tanker.” | Men han sagde til ham: „Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.“ |
| Man gavner sig selv ved at søge efter visdom, den, der sætter pris på viden, får fremgang. | Den, som forhverver sig Forstand, elsker sit Liv; den, som bevarer Indsigt, skal finde godt. |
| Jo mere visdom, des større lidelse, jo mere kundskab, des større smerte. | Thi hvor megen Visdom er, der er megen Græmmelse; og den, som forøger sin Kundskab, forøger sin Smerte. |
| Den fornuftige ser faren på forhånd og undgår den, en tåbe vader videre og må tage konsekvensen. | Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde. |
| Som jern skærper jern, sådan skærper gode venner hinanden. | Jern skærpes ved Jern, og en Mand skærpes over for hans Næstes Ansigt. |
| Velsignede er de, der vinder sig visdom, lykkelige de, som opnår indsigt. | Saligt er det Menneske, som har fundet Visdom, og det Menneske, som vinder Forstand. |
| Er der nogen iblandt jer, der mener, at de er vise og forstandige? Så lad dem gå foran med et godt eksempel og demonstrere deres visdom gennem ydmyghed og gode gerninger. | Er nogen viis og forstandig iblandt eder, da vise han ved god Omgængelse sine Gerninger i viis Sagtmodighed! |
| Enhver, som lytter til mine ord og handler på dem, ligner en, der var så fornuftig at bygge sit hus på klippegrund. | Derfor, hver den, som hører disse mine Ord og gør efter dem, ham vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Hus paa Klippen. |
| En tåbe, der tier, kan gå for at være fornuftig, den, der holder sin mund, betragtes som forstandig. | Ogsaa en Daare, om han tav, kunde regnes for viis; den, som holder sine Læber til, er forstandig. |
| På grundlag af den nåde, som Gud har givet mig til at tjene ham, siger jeg til enhver af jer: Hav ikke højere tanker om jer selv, end hvad der er rimeligt, men bedøm jer selv ud fra, hvor stor en tro Gud har givet hver enkelt af jer. | Thi ved den Naade, som er given mig, siger jeg til enhver iblandt eder, at han ikke skal tænke højere om sig selv, end han bør tænke, men tænke med Betænksomhed, efter som Gud tildelte enhver Troens Maal. |
| De kan ikke undskylde sig med, at de ikke kender noget til Gud, for han har sat sine tydelige spor i skaberværket. Godt nok kan man ikke direkte se eller måle den evige Gud, men den verden, han har skabt, viser hans guddommelige magt. | Thi hans usynlige Væsen, baade hans evige Kraft og Guddommelighed, skues fra Verdens Skabelse af, idet det forstaas af hans Gerninger, saa at de have ingen Undskyldning. |
| Jeg havde nemlig besluttet mig til ikke at ville tale om andet end Jesus Kristus og hans død på korset. | Thi jeg agtede ikke at vide noget iblandt eder uden Jesus Kristus og ham korsfæstet. |
| Kun en tåbe foragter sin fars formaning, en fornuftig søn tager imod vejledning. | Daaren foragter sin Faders Tugtelse; men den, som agter paa Revselse, handler klogt. |
| Og det med at elske ham af hele sit hjerte, med alle sine tanker og al sin styrke og så det med at elske sin næste som sig selv—det er større og vigtigere end alle brændofre og slagtofre. | Og at elske ham af hele sit Hjerte og af hele sin Forstand og af hele sin Styrke og at elske sin Næste som sig selv, det er mere end alle Brændofrene og Slagtofrene. |
